Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Street Food på Nytorv: Populære Aalborg-restauranter går sammen

Af Stine Kjølby Christensen

Sommeren er over os i denne uge, og det betyder, at byen summer af liv, hvor end man går.

Nu bliver der dog endnu større grund til at bevæge sig ud i sommersolen, da to af Aalborgs etablerede restauranter, Restaurant MEAT og SushiManiaXO, er gået sammen om et Pop Up Street Food-event her i maj måned.

Det betyder, at de to restauranter er at finde på Nytorv hver onsdag fra 11 til 15, hvor de hver især vil servere lige præcis, hvad de er bedst til: Saftigt kød og asiatiske lækkerier.

Vil gentage succesen fra sidste år

Sidste år blev der afholdt et lignende arrangement, hvor en række af byens restauranter og takeaways en enkelt dag samledes på Gabels Torv. En succes som Gitte fra MEAT og Nathalie fra SushiManiaXO har haft et stort ønske om at gentage.

“Vi har længe leget med tanken om at holde et Street Food, som det originalt er tænkt: Netop at man køber og deler flere retter fra flere forskellige små køkkener. Derfor har vi også sat en lav pris, så der stadig er mulighed for at smage det hele,” fortæller Mai Moeslund fra SushiManiaXO og fortsætter:

“Det bliver et fantastisk samarbejde mellem os, da vi komplimenterer hinanden super godt. Vi føler, at vi kan sammensætte en street food-menu, hvor alle kan være med – uanset om man har lyst til at spise burger eller asiatisk – eller begge dele!”

Street Food på Nytorv: Populære Aalborg-restauranter går sammen
MEAT har flere gange gjort sig bemærket med deres flammegrillede burgere.

Ægte street food – til en god pris

Restaurant MEAT lokker derfor med lækre burgere, imens SushiManiaXO står klar til at lange sushi og bao over disken. Og for lige at sætte prikken over i’et så koster hver enkelt ret kun 45 kr. – det er da Street Food, der er til at forstå!

“Gitte (fra MEAT red.) tager sine populære og saftige burgere med, imens vi bidrager med vores bæredygtige sushi og lækre baos, som er en slags asiatisk bolle med fyld. Den dampede bolle fås for eksempel med langtidsbraiseret gris med hoisin sauce eller friturestegte tempurarejer med wasabicreme – to af vores egne favoritter!”

Street Food på Nytorv: Populære Aalborg-restauranter går sammen

Der er altså lagt op til en autentisk og gastronomisk oplevelse udover det sædvanlige, når de to restauranter slår pjalterne sammen; så uanset om du er til en burger med smagen af ægte grill – eller drømmer om en lille smags-getaway til Asien, så bliver det at finde på Nytorv hver onsdag i maj.

Du kan finde dem første gang allerede i morgen kl. 11.

Har du set vores populære spiseguide, hvor du får Aalborgs bedste overblik over de bedste restauranter inden for hver kategori?

Tjek vores spiseguide ud her

Del artikel

Andre læser også