Fejrer ny cocktailbar: Aalborg Streetfood inviterer til maskebal

Halloween i Aalborg får i år et helt nyt twist.
Fredag den 31. oktober inviterer Aalborg Streetfood til Masquerade Halloween Ball – en fest uden edderkoppespind i krogene og mad, der efterligner zombiekropsdele.
I stedet bliver gæsterne en del af en eksklusiv aften fyldt med masker, musik og mystik, når Streetfood samtidig løfter sløret for deres nye cocktailbar Mystique.
Sneak peek på ny cocktailbar
Som noget helt særligt får gæsterne et smugkig på Mystique, inden den officielt åbner.
Baren byder på dæmpet belysning, art deco-stil og elegante detaljer, der danner de perfekte rammer for et maskebal med et sofistikeret udtryk.

En aften med musik, cocktails og overraskelser
Festen starter klokken 20.00 med en velkomstdrink, og derfra er stemningen sat.
DJ’en sørger for musikken, mens cocktailbaren serverer unikke drinks, der matcher aftenens tema.
Undervejs kan gæsterne se frem til special acts og små overraskelser, der gør aftenen uforudsigelig fra start til slut.

Masker og glamour
Til forskel fra de traditionelle halloweenfester handler denne aften ikke om gys, men om stil og stemning.
Dresscoden er pænt tøj og maske, men også kreative kostumer og imponerende makeup er velkomne.
Der er lagt op til en aften, hvor intet er som det plejer – og hvor Aalborg Streetfood viser en ny side af sig selv.