Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stranden er åbnet: Her kan de garantere tørvejr og beachbar

Af Michael Qureshi
Redaktionens yngste Lucas hyggede sig på
Redaktionens yngste Lucas hyggede sig på "stranden" i Nordkraft

Den danske sommer har desværre nok en gang vist sig fra sin grå side efter et brag af en åbning.

Så hvis du ikke er blandt dem der har et par charter-billetter sydpå eller andre fede sommerferieplaner, så kan det anbefales med et besøg i Costa del Nordkraft.

Stranden i Nordkraft er nu officielt åbnet og vil blive ved med at være det de næste seks uger. Her er der i hvert fald garanti for tørvejr, sand, hygge og ikke mindst beachbar.

Det gode ved initiativet i Keddelhallen i Nordkraft er, at det både tiltaler børnefamilier, som gerne vil have lidt “gratis” underholdning til børnene i nogle timer.

Men også for det lidt ældre publikum er der spændende aktiviteter her i sommerperioden. Skråen vil hver onsdag præsentere nogle spændende navne til Songwriters Beachclub. Her har de fundet et udpluk af Nordjyllands dygtigste singer/songwritere.

Hver torsdag er der Solnedgangsfilm, som man kan nyde med tæerne dyppet i det lækre sand og drømme sig lidt længere bort måske.

Hver fredag hedder det Comedy Beachclub, hvor flere gode comedy-navne kigger forbi. Beachbaren er åben under hvert arrangement ligesom der er Happy Hour onsdag og lørdag fra 20-21.

Vi hylder her på redaktionen initiativet. Om aftenen kan Nordkraft godt virke lidt tom og trist, når der ikke lige er koncerter i Skråen. På den her måde forsøger man at skabe noget liv i området omkring Azzurra på nederste etage.

Biffen kører blandt andet Sommeren 92 og Youth, som er to ganske hæderlige film at vise i programmet.

På Comedy-scenen mangler vi måske lige det der stærke navn til virkelig at trække folk ind, men man må også anerkende, at det er på et andet budget, når tingene er gratis.

Songwriters Beachclub er absolut spændende, og vi glæder os rigtig meget til at se Sofie Trolde fylde scenen 20. juli. Hun varmede blandt andet op til Rasmus Walther til den første fredagsfest i år i Karolinelund.

For børnene er det virkelig hyggeligt at rende rundt i sandet, hvor man også kan spille lidt strandfodbold og beach-volley, mens mor og far slænger sig i solstolene. Redaktionens yngste medlem Lucas hyggede sig i hvert fald ved lørdagens besøg.

Hver onsdag og lørdag er der desuden gravet skattekort ned i sandet, og det er da en sommerferie-aktivitet, som kan samle en børnefamilie.

Har man ungerne hjemme på sommerferie i tre-fire uger er der for de fleste ikke råd til at tage i Faarup Sommerland, badeland eller på ferie i hele perioden. Så er det her god gratis adspredelse.

Der er også god synergi med Azzurra, hvor man hver dag kan købe is og picnickurv.

Nordkraft i AalborgNordkraft i Aalborg

Du kan læse programmet med de konkrete film og navne på underholdning her

Fik du læst den spændende nyhed om Budolfi Plads?

Man tror det næsten ikke: Så lækker bliver Budolfi Plads

Del artikel

Andre læser også