Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Støt Brysterne: Kom til et brag af en dansefest i morgen

Af Nathalia Hentze Nielsen

I morgen, lørdag den 7. oktober, bliver hele Danmark lyserød, når frivillige kræfter samt forenings- og erhvervsliv går sammen om at støtte brystkræftsagen.

Aalborg er selvfølgelig ingen undtagelse, og her afholder DGI Huset Nordkraft et fedt dansearrangement, som alle kan deltage i.

Fra klokken 09.30 til 12.00 kan man danse løs sammen med 10 forskellige instruktører til en masse forskellige fitness-danse stilarter.

Om arrangementet skriver DGI Huset Nordkraft:

“En række danseinstruktører stiller op og inviterer dig på dansegulvet i DGI Huset Nordkraft. Du vil komme igennem en masse forskellige dansestilarter og kan deltage uanset alder og danseerfaring.”

Få en masse glæde i kroppen

Én af initiativtagerne bag arrangementet er Brian, som til dagligt er instruktør hos DGI Huset Nordkraft.

“Det er en mulighed for at støtte op om en god sag og få en masse glæde i kroppen samtidig. Kræftens Bekæmpelse sætter også en bod op med et amerikansk lotteri, hvor man kan vinde en masse præmier,” fortæller han.

To og en halv times dans lyder intenst, og det er det, da også medgiver Brian, men som han siger: “Jeg lover, at det er sjovt, og at tiden går ret hurtigt.”

Det koster 100 kroner at deltage, og pengene går ubeskåret til Støt Brysterne. Du kan tilmelde dig her.

Del artikel

Andre læser også