Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stort vejarbejde på vej: Midtbyen får ny tunnel

Af Stine Kjølby Christensen

I kraft af den igangværende udvikling af Sygehus Nord og det omkringliggende område, er der planlagt opførelse af en tunnel ved Saxogade.

Formålet med tunnelen er at lette adgangen til og fra området for både bilister og fodgængere på sigt.

Arbejdet med etableringen forventes at strække sig fra maj til december 2024, hvilket vil medføre ændringer i trafikken og mulige støjgener i området.

Det vil ikke være muligt at anvende den sædvanlige adgangsvej for gående til Skt. Jørgens Gade i enden af Saxogade, men der vil blive indrettet en alternativ rute.

Forventes færdig i år

Etableringen af tunnelen foretages i forbindelse med Banedanmarks samtidige arbejde med elektrificering og fornyelse af banen.

Rådmand for By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen, udtaler:

“Tunnelen forventes færdig i løbet af 2024, men den vil midlertidigt blive lukket af, indtil Sygehus Nord er flyttet til Aalborg Universitetshospital.

Herefter vil tunnelen blive åbnet for de bløde trafikanter så hurtigt som muligt.”

Planlægningsprocessen:

Maj – juni:

  • Opstart af tunnelbyggeri ved Saxogade
    Midt i maj vil byggepladsen til den nye tunnel ved Saxogade blive etableret.
  • Nedrivning af Saxogade 2
    Ultimo maj påbegyndes nedrivningen af bygningen på Saxogade 2.

Juni-juli:

  • Etablering af spuns i Saxogade fra den 5. juni 2024 til den 10. juni 2024.
    Spuns anvendes oftes som støttemur eller som afstivningsvæg for optagning af jordtryk. Etablering af spuns kan være støjende mens arbejdet pågår.

Juli-august:

  • Opstart af tunnelbyggeri ved Saxogade
    Midt i maj vil byggepladsen til den nye tunnel ved Saxogade blive etableret.
  • Nedrivning af Saxogade 2
    Ultimo maj påbegyndes nedrivningen af bygningen på Saxogade 2.

August-september:

Trækning af spuns i ultimo august/primo september i få dage.
Spuns anvendes oftes som støttemur eller som afstivningsvæg for optagning af jordtryk. Etablering af spuns kan være støjende mens arbejdet pågår.

Et forbindelsesled

Udviklings- og helhedsplanen for Sygehus Nord-området lægger op til en transformation fra et sygehusområde med parkeringspladser til et varieret bymiljø med grønne områder og bevarelse af eksisterende bebyggelse.

Tunnelen ved Saxogade vil fungere som forbindelsesled mellem Sygehus Nordgrunden og det tilstødende område mod sydvest, som er en central del af denne vision.

For yderligere information om tunnelprojektet henvises til www.aalborg.dk/saxogadetunnel.

Del artikel

Andre læser også