Varer resten af året: Stort vejarbejde fortsætter på Hobrovej
Som om sneen ikke er irriterende nok, så er der nu vejarbejde-nyt.
Aalborg Kommune melder, at vejarbejdet på Hobrovej fortsætter en tid endnu.
Anden og sidste etape af etablering af separatkloakering skal i gang, og det bliver med start mandag den 12. februar.
Det betyder konkret, at vejen bliver indsnævret fra fire til to spor på strækningen mellem Johan Skjoldborgs Vej og Herman Bangs Vej, ligesom i 2023.
Arbejdet gennemføres i tre dele
Aalborg Kommune skriver videre om arbejdet:
“For at minimere generne gennemføres arbejdet i tre dele. Første del vil være mellem Johan Skjoldborgs Vej og Johannes V. Jensens Vej. Det samlede arbejde forventes afsluttet primo december 2024.
Der sættes afspærringer op natten til mandag i uge 7 for at minimere forstyrrelserne så vidt muligt. Derfor vil der være indsnævringer allerede fra mandag morgen i uge 7.
Bemærk venligst, at der også udføres separatkloakering på Thøger Larsens Vej og Paletten samtidig med arbejdet på Hobrovej.”
Årsagen til vejarbejdet er som nævnt separatkloakering, som laves for at mindske risikoen for oversvømmelser samt forbedre miljøet i Limfjorden. Det sker bl.a. fordi, at regnvand og spildevand adskilles