Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stort scoop: Ramasjang Mysteriet kommer i Friis Shoppingcenter

Af Michael Qureshi
Ramasjang Mysteriet kommer til Friis
Foto: DR
Ramasjang Mysteriet kommer til Friis Foto: DR

DR-hittet Ramasjang Mysteriet har de seneste år kørt med stor succes på skærmen.

Børnene elsker Kristian, som spiller alle roller i Ramasjang Mysteriet både som helten og skurkene. Mødrene elsker også at se på Kristian løse mysterier, da han i den grad er en charmerende vært.

Nu kan Friis Shoppingcenter i Aalborg så afsløre deres december-scoop. De har hentet Ramasjang Mysteriet til Friis, hvor børnene skal gå i Kristians fodspor og hjælpe med at løse mysterier.

Allerede næste weekend igen går det løs med det kendte koncept.

Helt konkret lyder opgaven på, at julemanden i Friis fået stjålet vigtige genstande og har akut brug for hjælp fra alle børn.

DR står bag det store set-up

Det er DR, der står bag det store set-up men det bliver dog uden Kristians fysiske tilstedeværelse. Kristian er med på en skærm, og motiverer børnene til at give en hjælpende hånd med i Aalborg.

Stort scoop: Ramasjang Mysteriet kommer i Friis Shoppingcenter

Friis Shoppingcenter sætter rammerne for Ramasjang Mysteriet i en ny kontekst i form af et julemysterie i centret, hvor børnene får mulighed for at leve sig ind i det sjove univers andre steder end hjemme fra sofaen.

Det vil foregå over tre weekender i december kl. 11-15.

lørdag og søndag d. 2. og 3. december
d. 9. og 10. december
d. 16. og 17. december

Hver weekend er det en ny genstand, der er blevet stjålet og derfor en ny skurk, der skal findes.

Børnene udstyres med lakridspiber

På den måde er det muligt for de samme børn at komme igen weekenden efter til et nyt mysterium, og de børn der har løst mysteriet én gang, kan heller ikke afsløre noget for nye børn, der endnu ikke har været med.

Børnene bliver i bedste detektivstil udstyret med en lakridspibe ved start og herefter sendt ud til de forskellige spor af de guider, der er på stedet.

Efter mysteriet er løst, får alle børn udleveret en detektivbadge og dermed bevis på Friis’, julemandens og Kristians taknemmelighed for hjælpen.

Mysteriet starter og slutter på plan 0 ved rulletrappen ved Matas. De forskellige spor befinder sig rundt i centret, hvilket sender børnene ud på opdagelse og sætter de små hjerner i gang.

Forældre, bedsteforældre og andre er naturligvis velkomne til at hjælpe.

Du kan følge Friis Shoppingcenter på deres Facebook her

Del artikel

Andre læser også