Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stort samarbejde: Få leveret bagværk fra Lagkagehuset hele dagen

Af Nathalia Hentze Nielsen

Du har allerede kunne bestille lækkert bagværk fra Lagkagehuset på Østre Havn via leveringstjenesten Wolt, men den service vil nu blive udvidet flere steder i landet.

I en pressemeddelelse skriver konkurrenten Just Eat, at de har indgået et stort samarbejde med Lagkagehuset.

Som én af Just Eat’s største aftaler i Danmark vil kunderne nu kunne bestille deres yndlingsbrød, sandwich og kager fra byer over hele landet – og det gælder også Aalborg.

Samarbejdet gør det muligt at bestille mere hen over dagen, og det vil påvirke danskernes måltidsvaner, lyder det fra Just Eat og Lagkagehuset.

Du kan således bestille bagværk fra alle tre lokationer i Aalborg: Lagkaghuset i Magasin, Meny i Østre Havn og Meny i Skalborg.

Danskernes måltidsvaner er under forandring

Flere og flere danskere får øjnene op for, at udbringning af mad ikke udelukkende foregår om aftenen, og derfor har Lagkagehuset og Just Eat øjnet et godt match.

Hos Lagkagehuset ser man også frem til samarbejdet med Just Eat.

“Fra Lagkagehusets side ser vi meget frem til samarbejdet med Just Eat. Der er ingen tvivl om, at udviklingen med levering i de danske indkøbsvaner rykker ved traditionen om “at gå til bageren”.

Vi har alene i 2023 set en tredobling i levering af produkter til danske husstande. Det er en udvikling, som åbner for både den enkelte forbruger, men også for virksomheder, der ønsker at stille morgenmad og/eller eftermiddagssnacks frem til deres ansatte.

Fra Lagkagehusets side ønsker vi at være til stede dér, hvor vores gæster lettest muligt kan få fat i vores produkter. Just Eat bliver en vigtig partner på dén mission,” siger Søren Bo Steendahl, Head of Group Digital, Lagkagehuset.

Del artikel