Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt fedt løb i Aalborg støtter godt formål: Her løber du langs Havnefronten

Af Ane Johanne Damgaard
Claus Hammersholt Starbæk, områdedirektør Sydbank Aalborg
Søren Klinsmann, initiativtager for Sydbank-løbet 2024
Cathrine Billund Kallehauge, områdeassistent Sydbank Aalborg
Claus Hammersholt Starbæk, områdedirektør Sydbank Aalborg Søren Klinsmann, initiativtager for Sydbank-løbet 2024 Cathrine Billund Kallehauge, områdeassistent Sydbank Aalborg

Lørdag den 16. marts snørrer cirka 200 løbere løbeskoene, og stiller sig klar ved startlinjen for at løbe i en god sags tjeneste – nemlig for Aalborgs udsatte børn og unge, når de deltager i velgørenhedsløbet ”Sydbank-løbet”.

Løbet er blandt andet sponsoreret af Sydbank Fonden, der har doneret 40.000 kroner, der skal bidrage til velgørenhedsløbet.

OG du kan stadig nå at være en af de heldige med et startnummer på ryggen, for der er flere ledige pladser på deltagerlisten.

Uanset om du er den helt garvede løber, der skal have et ekstra halvmarathon på CV’et, eller om du gerne vil bidrage til det gode formål med en runde på 5,3 kilometer, har du muligheden for at være med.

Vil styrke børn og unges trivsel

Udover at komme hjem fra løbet med en medalje og adrenalin i kroppen, vil du også have bidraget med din støtte til foreningerne Gestus Nord og BROEN Aalborg.

Ligemeget hvilken distance, du vælger at løbe, er prisen 100 kroner, som selvfølgelig går direkte til foreningerne.

“Jeg har lavet det her løb for at støtte to foreninger, der gør en god indsats i forhold til at hjælpe unge mennesker.

Når man, som jeg, har muligheden for det, så synes jeg, at man skal støtte op om det.” siger køkkenchef og iværksætter, Søren Klinsmann, der står bag eventet.

Velgørenhedsløbet er nemlig stablet på benene for at hjælpe de børn og unge i Aalborg, som har det svært.

Og det er lige præcis den opgave, som foreningerne Gestus Nord og BROEN Aalborg har taget på sig: at støtte og hjælpe børn og unge med deres trivsel.

Gestus Nords mission er at styrke børn og unges tro på egne evner, give dem succesoplevelser og hjælpe dem med at skabe et fundament for deres fremtid. Broen Aalborgs formål er at støtte socialt udsatte børn og unge, så de kan dyrke fritidsinteresser på lige fod med andre.

Det har Sydbank Fonden valgt at bakke op om, da de ønsker at støtte det arbejde, som de to foreninger gør – særligt mod unge, der har det svært.

” Vi finder det helt naturligt at bakke op omkring bedre rammer og trivsel for de unge i Aalborg og glæder os over, at Søren Klinsmann har taget initiativet til løbet”, siger Cathrine Billund Kallehauge, områdeassistent i Sydbank Aalborg.

Søren Klinsmann udtaler, at han er meget stolt og beæret over, at Sydbank vil bakke op.

200 gratis is fra Isværftet

Der er start og mål ved E-huset, hvor der vil blive fyret op for den gode stemning. Den står Sydbank nemlig for.

Fra deres lille hyggelige campingvogn serverer de kaffe til de kaffetørstige og popcorn til at regulere saltbalancen.

Derudover sørger de også for, at der er lidt aktiviteter til børn og løbernes heppekor.

Der er udover Sydbank også flere andre virksomheder, der bakker op om velgørenhedsløbet ved at donere mad og drikke til alle løbere.

Blandt andet kommer Isværftet på Stjernepladsen med 200 is, så alle løbere kan blive kølet ned efter at have nedlagt kilometerne på deres selvvalgte distance.

Ruten er 5,3 km lang.

Du kan enten vælge at hoppe på den ene udgave, hvor du løber 1-3 runder alt afhængig af, hvor gode løbeben, du vurderer, at du har den dag, eller at kaste dig ud i den helt lange distance, som er et halvmarathon og altså 21,1 km.

Du kan tilmelde dig løbet her.

Del artikel

Andre læser også