Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Påvirker trafikken: Stort graverarbejde påbegyndes på torv

noerresundby-torv-copy-1024x614
Foto: Aalborg Forsyning

Aalborg Forsyning skal i gang med et større graverarbejde.

Kloakkerne skal sikres bedre mod oversvømmelser og fjernvarmerørene skal skiftes ud. Begge dele omkring Nørresundby Torv.

Arbejdet går i gang mandag den 1. juli 2024.

Samtidig etablerer Nordværk nedgravede affaldscontainere i området, skriver Aalborg Forsyning i en pressemeddelelse.

Vil påvirke beboernes dagligdag og trafikale forhold

Gravearbejdet begynder i krydset Vesterbrogade og Brotorvet, og derfor bliver Vesterbrogade reduceret til én vognbane lige omkring Strandgade resten af sommerferien.

”Vi er selvfølgelig klar over, at gravearbejdet vil påvirke beboernes dagligdag og de trafikale forhold i området.

Derfor har vi valgt at grave i sommerperioden, så vi generer beboere og pendlere mindst muligt,” siger Birthe Dilling Berg, der er vand- og spildevandschef i Aalborg Forsyning.

Resten af 2024 fortsætter gravearbejdet på Brotorvet, Torvet og Tinghusgade, og i 2025 fortsætter det på Gammel Østergade, Bryggergade, Torvegade og Skrågade. Hele projektet forventes at være færdigt i oktober 2025.

Fjerner risiko for spildevand i kældre

Separatkloakering er, når regnvand og spildevand ledes væk i hvert sit rør i stedet for ét rør.

I fremtiden vil regnvandet i området dermed blive ledt ud i Limfjorden, mens spildevandet bliver sendt til rensning på Renseanlæg Vest.

”Mens gravearbejdet står på, er det besværligt for beboere og bilister, men derefter er området bedre sikret mod klimaforandringer.

Separatkloakering gavner miljøet, fordi der så ikke kommer spildevand i vandløb eller fjorde, ligesom det fjerner risikoen for spildevand i kældre under kraftige regnbyger.

Derudover fungerer renseanlæggene bedre, når de modtager mere koncentreret spildevand,” forklarer Birthe Dilling Berg.

Koordinerer gravearbejdet

For at minimere generne for beboere, butiksejere og bilister sørger Aalborg Forsyning altid for at koordinere med andre ledningsejere i byen og lave flere ting på én gang, når nu gravearbejdet er i gang.

”Til gengæld kommer vi ikke og graver igen de næste mange år. Desuden er det billigere, når vi kun skal grave én gang, hvilket jo også kommer forbrugerne til gode,” siger Birthe Dilling Berg.

Når projektet er gennemført i Nørresundby, vil der derfor både være separatkloakeret, fjernvarmerørene vil være skiftet ud med nye og bedre rør, og Nordværk vil have etableret nedgravede affaldscontainere.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.