Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stort fænomen kommer til Aalborg: Din idé kan blive til en virksomhed på en weekend

Af Michael Qureshi

Har du en god idé, så er det nu den skal føres ud i livet.

Når Startup Weekend kommer til det nye iværksætterhus GrowAAL i Aalborg i næste uge den 8-9-10 november, bliver Aalborg en del af et verdensomspændende koncept.

Formålet med Startup Weekend er at skabe et rum, hvor dem med de gode idéer kan etablere et netværk af designere og programmører.

På den måde kan idéen blive en rigtig virksomhed.

“Jeg vil vove at påstå, at rigtig mange gode it-virksomheder aldrig kommer ud over rampen af den simple årsag, at dem der har den gode idé, ikke kender en dygtig programmør eller en designer,” siger Jakob Neua Nørgaard fra Techhub Nord, som er en del af Erhvervhus Nordjyllands satsning på at fastholde og skabe flere it-jobs i regionen.

Målet er at skabe flere arbejdspladser

Nordjylland har en udfordring med lav produktivitet og få innovative virksomheder – et faktum der afspejles i Region Nordjyllands analyse om virksomhedernes anvendelse af it.

Her afspejles det at færre virksomheder har e-salg, er mindre digitaliseret end andre dele af landet og det til trods for vi har en stærk uddannelsessektor indenfor de relevante uddannelser.

”I Nordjylland har vi både datamatikere, masters i computer and science, mediegrafikere, konceptudviklere og mange flere relevante uddannelser.

Vi har sågar billige kontorfaciliteter, lynhurtigt bredbånd og en lufthavn, der kan tage os ud i verden.

Derfor tror vi på at Aalborg i fremtiden kan blive et sandt mekka for it-virksomheder, hvis bare vi alle sammen skubber lidt på,” siger Jakob Neua Nørgaard.

Startup Weekend skaber virksomheder i hele verden

Siden Startup Weekend løb af stablen første gang i 2007 er det blevet afholdt i 135 lande og har haft mere end 210.000 iværksættere som deltagere.

Fælles for alle deltagerne er, at de har en nysgerrighed på iværksætteri og gerne vil være med til at skabe noget sammen med andre.

Netop det med at skabe noget sammen med andre, der måske risikerer at stjæle ideerne, kan dog virke lidt skræmmende for mange.

“Hvis du er bange for nogen skal stjæle din idé, vil jeg foreslå, at du tilmelder dig til eventet alligevel.

Tag din idé med, og se alle de andre, som præsenterer ideér.

Jeg er helt sikker på du får blod på tanden og hvem ved, måske ender det med at blive dit livs bedste beslutning,” siger Razvan Suta fra Kickstart Aalborg, som er med til at organisere eventet.

Startup Weekend løber af stablen i Aalborgs nye iværksætterhus GrowAAL d. 8-9-10 november. Det kræver tilmelding at deltage – du kan læse mere og tilmelde dig her

Del artikel

Andre læser også