Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stort DR-event i Nordkraft: Kom tæt på kendte profiler

Af Michael Qureshi
Videnskabsmødets vært Dan Grønbech. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Videnskabsmødets vært Dan Grønbech. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

Alle er velkomne, når Aalborg Universitet og DR inviterer til ’Videnskabsmødet 2018’ i Aalborg i kulturhuset ’Nordkraft’ fredag den 29. juni.

På det lille folkemøde for videnskab og teknologi vil der blive sat fokus på flere af tidens mest interessante forskningsresultater og påtrængende debatter.

For hvorfor er det, at vi fortsat gør ting, som er dumme, på trods af at vi er bedre oplyste om konsekvenserne af vores handlinger end nogensinde før?

Hvorfor bevæger vi os ikke nok, kører for hurtigt i trafikken, overforbruger og bidrager til klimakrisen, selvom vi udmærket kender til konsekvenserne?

Værtere og forskere besvarer spørgsmål

Det er nogle af de spørgsmål, som forskere fra Aalborg Universitet såvel som værter fra P1’s videnskabsprogrammer blandt andre Peter Lund Madsen, Anders Morgenthaler samt profiler som Jesper Theilgaard kommer til at debattere i løbet af dagen, hvor ’Videnskabsmødet’ finder sted.

”Videnskab og teknologi er med til at ændre os som mennesker og verdenen omkring os. Men selvom vi bliver klogere og har et utal af teknologiske muligheder ved hånden, er det ikke altid, at vi lytter til videnskaben og handler på den.

Netop spørgsmålet ”Hvorfor gør vi, som vi gør?” bliver et omdrejningspunkt ved ’Videnskabsmødet’, hvor vi er gået sammen med Aalborg Universitet for at bringe videnskaben ud til danskerne, så de kan deltage og opleve den der, hvor de er,” siger Carsten Nymann, centerchef i DR Viden i Aalborg.

Stort DR-event i Nordkraft: Kom tæt på kendte profiler
Klimatestamentet med Anders Morgenthaler og Dan Grønbech – Foto – DR Bjarne Bergius Hermansen

Aalborg Universitet stiller med et hold af top-forskere til de forskellige debatter og ’talks’ på ’Videnskabsmødet’ samt med en række stande, hvor publikum kan se og prøve teknologierne på nærmeste hold.

”Aalborg Universitets slogan er ”Viden for verden”, og derfor er jeg rigtig glad for i samarbejde med DR at kunne præsentere masser af viden, der kan ændre verden. Vi har rigtig mange højt profilerede forskere, som ligger inde med den allernyeste viden og indsigt i de nyeste teknologier.

Samtidig har de også rigtig stor erfaring i at formidle deres viden på en engageret og relevant måde. Derfor er det glædeligt, at vi på ’Videnskabsmødet’ kan sætte endnu mere fokus på videnskab og fremtidens teknologi – hvad enten det handler om livstilssygdomme, hacking, kunstig intelligens, klimaudfordringen eller noget helt femte.

Vi håber, at det bliver taget godt i mod og kan gå hen og blive en tilbagevendende begivenhed,” siger Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet.

Samarbejde får videnskaben ud til danskerne

’Videnskabsmødet’ er en del af DR’s store videnskabssatsning i 2018: ’Viden skaber os’. I en række programmer har DR sat spot på, hvordan videnskab og teknologi er med til at ændre vores liv. Ved ’Videnskabsmødet’ flytter debatten ud af tv- og radiostudierne og til Nordkraft, hvorfra hvor dele af dagens program også livetransmitteres på P1.

”Vores ønske er i løbet af året at engagere så mange som muligt i samtalen omkring videnskab, så vi alle kan blive bedre til at forstå os selv, og den verden vi lever i. Nu glæder jeg mig til, at vi sammen med Aalborg Universitet bringer forskning og videnskaben ud på en live-scene og selvfølgelig ud til alle dem, der lytter med på P1.

På ’Videnskabsmødet’ vil vi gøre vidensstoffet endnu mere levende og nærværende, skabe plads til spørgsmål og diskussion, og give publikum mulighed for at opleve videnskab på nye kreative måder, der kan være med til at gøre det, der er svært, lettere at forstå,” siger Carsten Nymann.

’Videnskabsmødet 2018’ finder sted i Kedelhallen i Nordkraft i Aalborg fredag den 29. juni fra kl. 9:30 til kl. 15.30. Der er gratis adgang.

P1 sender live fra Videnskabsmødet i to halvlege, og ind i mellem radioudsendelserne vil der være talks på og omkring scenen, aktiviteter for publikum, videoer på storskærm og stande, hvor man bl.a. kan lære om kodning og teknologiforståelse.

Læs mere her

Del artikel

Andre læser også