Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter 36 år: Nordjyllands største bankocenter lukker i Aalborg

Af Michael Qureshi
Foto: Nordicals
Foto: Nordicals

I flere årtier har det gjaldet med “Gamle Ole” og “BANKO” i de store lokaler på Lundeborgvej i Aalborg Øst.

Men Nordjyllands største Bankocenter med det officielle navn Bankocenter Danmark er snart fortid. Det skriver Nordjyske.

Støtteforeningen Idrætsvenner har sat bygningen til salg.

Det skyldes nye regler om spil, der træder i kraft fra nytår.

Det betyder, at det bliver væsentligt dyrere i afgifter for blandt andet foreninger med banko som drivkraft.

Sidste spil bliver i år

Det kan ikke længere betale sig, og derfor har man med vemod sat bygningen til salg og varsler lukning.

“Vi stopper med spillet senest til nytår, men jeg er sikker på, at bygningerne bliver solgt inden.

Når et salg er på plads, er der sandsynligvis tre måneders overtagelse, hvor der bliver de sidste spil, inden vi lukker,” siger formand for Støtteforeningen Idrætsvenner Niels Winther til Nordjyske.

Der spilles i dag banko seks dage om ugen i Bankocenter Danmark, og lukningen får stor betydning for mange aalborgensere, som nyder at komme jævnligt og spille med om præmier.

Ligger i attraktivt område

Det er erhvervsmæglerne Nordicals, som har ejendommen til salg. De skriver i salgsopstillingen følgende;

“Ejendommen har gennem de seneste 30 år været anvendt til banko-center, hvilket den nuværende indretning også bærer præg af.

Kommende ejer vil med fordel kunne konvertere denne til en mere regulær erhvervsejendom til lager- og kontorformål, da ejendommen er beliggende i et særdeles attraktivt erhvervsområde.

Ejendommen er beliggende på Lundeborgvej og denne placering giver let adgang til E45, det nye Universitetshospital samt Port of Aalborg.

En sjældent udbudt erhvervsejendom i et attraktivt erhvervsområde med mange anvendelsesmuligheder.”

Du kan læse mere om ejendommen her.

Del artikel

Andre læser også