Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store Stjerner på scenen: Nu lover koncert natbusser retur til Aalborg

Af Michael Qureshi

Af Michael Qureshi

Der er ikke længe til, at fire af de hotteste danske popnavne står på samme scene til en kæmpe nordjysk koncert.

Søndag den 4. juni i Pinsen kommer Medina, Gulddreng, Phlake og Page Four til Vodskov, nærmere betegnet Uggerhalne.

Selv om man i bil kan komme dertil inde fra Aalborg på 20 minutter, så har en af udfordringerne for arrangørerne været at sikre en god hjemtransport for de mange gæster.

Derfor er det en stolt Malou Trabjerg, medarrangør af Equitour, som kan fortælle, at der nu er kommet en løsning.

“Vi har fået det løst sådan, at der vil være busser, som kører fra koncertpladsen til Aalborg minimum hver halve time fra 23.00 til afterpartyet slutter (ca. 03.00). Det har været vigtigt for os at sikre, at de mange gæster der kommer fra Aalborg kan komme sikkert hjem uden at skulle bekymre sig over det,” forklarer Malou Trabjerg.

Gulddreng og Page Four vil hver lave en mindre koncert sammen med en DJ og spille de største hits.

Medina spiller et akustisk sæt og Phlake slutter aftenen af med fuldt band. Og netop Phlake åbner faktisk Orange Scene på Roskilde Festival kort tid efter koncerten i Vodskov.

Store Stjerner på scenen: Nu lover koncert natbusser retur til Aalborg
Phlake er et af de hotteste danske musiknavne lige nu

Og så kommer der et vildt afterparty, så snart de fire kendte artister har spillet færdig.

Den vilde koncert er stablet på benene i forbindelse med det internationale ridestævne EquiTour Aalborg, som afvikles 1-5 juni.

Koncerten afvikles som en del af det store stævnearrangement, men man behøver ikke interessere sig for hverken heste eller ridning for at få en fantastisk og unik koncertoplevelse.

Afterparty sparkes i gang med fed DJ og saxofonist for at holde festen i gang, og så kommer der DJ-pult mellem springarena og VIP-lounge.

Så der vil være masser af fest og lir for både dem med almindelige billetter, og så i VIP-lounge og terrasse.

Store Stjerner på scenen: Nu lover koncert natbusser retur til Aalborg
Drengene fra Page Four er blandt de fire topnavne, der optræder til koncerten tæt på Aalborg

Men det er den fede stemning og musikken der er i fokus til det her kæmpestore event, som arrangørerne har forsøgt at skabe for at skabe noget andet end blot det store internationale ridestævne.

“Vi er helt vildt stolte over, at det kom i hus, og vi glæder os til at give lokalsamfundet og ikke mindst dem, der kommer fra byerne rundt omkring, heriblandt Aalborg, en superfed dag med heste, spænding og en fed koncert samt vildt afterparty,” fortæller Malou Trabjerg.

Selve scenen bliver sat op i ridearenaen, hvor der om dagen afvikles stævne, så det bliver på mange måder en ret intim popkoncert med de her fire fede kunstnere.

“Man kommer ret tæt på scenen, og vi forventer, at man får en lidt mere speciel og unik oplevelse end til en stor festival. Vi prøver at skabe en brag af en fest, og har også rammerne til det.

Billetter købes på Ticketmaster.dk her

Sådan bliver programmet søndag den 4. Juni (mandag 5. juni er en helligdag)

19.30 DJ går på scenen

20.00 Medina med guitarist

20.30 Pause med DJ på scenen

20.55 Page Four

21.20 Pause med DJ på scenen

21.45 Gulddreng

22.10 Pause med DJ på scenen

22.30 Phlake med band

23.15 DJ slutter af

23.30 Koncert slut

23.30 Fedt afterparty sparkes i gang med DJ og saxofonist

Pris for hele dagen inklusiv koncertbillet + afterparty; 300 kr.

Adresse: Grindstedvej 54, 9310 Vodskov

Koncerten starter ca. kl. 20.00

Vin – mad og cocktails: Napa bliver nyt lækkert sted i Vesterå

Store Stjerner på scenen: Nu lover koncert natbusser retur til Aalborg

Del artikel

Andre læser også