Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store planer på kendt lokation: Her vil man bygge 218 nye lejligheder ved Havnefronten

Af Christine Luca Hornemann
Visualisering: Kjaer & Richter arkitekterne
Visualisering: Kjaer & Richter arkitekterne

I årtier har man været vant til at se Rolls Royce bygningerne med deres blå farve tæt ved Aalborgs Havnefront.

Men nu er virksomheden flyttet fra lokationen på Østre Havn.

Nu kan MigogAalborg afsløre planerne for, hvad der skal ske på den kendte grund.

Her vil man bygge et ekstraordinært projekt med 218 nye kvalitetsboliger af Roll Royce kaliber.

Prestigeprojektet passer til visionen med at gøre Østre Havn til en attraktiv bydel, der tager del i Aalborgs skyline med boliger, som åbner sig ud mod Østre Havnefront til glæde for de kommende beboere og byens borgere.

Byggeriet er sat på dagsordenen til By- og Landskabsforvaltningens møde i morgen d. 3 oktober, hvorefter det skal i en høringsperiode på fire uger.

Bag det ambitiøse projekt står VENDIA Ejendomme og Lomoco Invest Aalborg.

Byudvikling er en væsentlig brik i puslespillet for byggeriet. Projektet er gennemtænkt, hvor bygningsmassen mod fjorden skaber flest mulig boliger med en god udsigt og dagslysforhold.

Store planer på kendt lokation: Her vil man bygge 218 nye lejligheder ved Havnefronten
Visualisering: Kjaer & Richter arkitekterne

Kommer helt op i 13 etager

Selve bebyggelsen bliver en arkitektonisk ejendom, hvor der vil være forskydninger i bygningsmassen.

Bebyggelsen består af en boligkarré i etager fra 5-11 og tre punkthuse i højder fra 11-13 etager.

Visuelt kommer byggeriet til at bestå af teglstene i varierende farver og strukturer i røde nuancer.

“Det nye projekt understøtter Aalborg Kommunes vision og ønsker om et miljøoptimeret og kompakt byggeri.

Det bliver et kvalitetsbyggeri, som vi og Aalborg kan være stolte af,” fortæller Rasmus Haugaard, direktør hos Vendia Ejendomme til MigogAalborg.

Store planer på kendt lokation: Her vil man bygge 218 nye lejligheder ved Havnefronten
Visualisering: Kjaer & Richter arkitekterne

Rummer flere forskellige størrelser og boliger

Projektet kommer til at rumme mange forskellige boliger.

Der vil både være små studio-apartments og ungdomsboliger på 35 m2, to-værelseslejligheder på 50-60 m2, der henvender sig til par eller seniorer og 3-værelses lejligheder på 70-100 m2, der henvender sig til par, seniorer og familier samt større penthouselejligheder der tilbyder mere eksklusive rammer.

Det er en særdeles attraktiv beliggenhed ved Østre Havnebassin.

Grundens placering har kort adgang til parker, aktiviteter og byens infrastruktur uanset om man skal ind mod midtbyen eller være tæt på en motorvej.

Der bliver skabt et grundlag for at børnefamilier, unge og seniorer kan bosætte sig i et fællesskab.

Gårdrummet indrammes og det grønne rum etableres med plads til ophold, bevægelse og leg og sociale aktivteter.

Starter byggeriet i 2020

Lejlighederne i stueplanen vil få private haver, hvor de resterende lejligheder vil have altaner eller taghaver.

“Vi forventer at starte med at bygge i starten af 2020, og det skal stå helt færdigt i 2022,” forklarer Rasmus Haugaard.

Udover det nye byggeri hvor Roll Royce havde til huse, så kommer der en ny bypark, hvor Cable Park holder til, og det vil skabe en masse byliv især om sommeren.

Byparken skal være af samme kaliber som Jomfru Ane Parken, så aalborgenserne kan glæde sig til at få endnu et pustehul i byen.

Men det er ikke det eneste. Rasmus Haugaard ved Vendia Ejendomme vil ikke komme yderligere ind på detaljerne.

“Der kommer til at ske noget rigtig spændende i Østre Havnepark. Vi håber at vi med Aalborg Kommune snart er i stand til at fortælle mere om det.”

Del artikel