Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2019

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: The Tall Ship Races
Foto: The Tall Ship Races

Aalborg udvikler sig nærmest dag for dag, og 2018 har været endnu et år fyldt med fede oplevelser i byen.

Den varme sommer var nærmest uendelig og begivenheder som Royal Run og Fredagsfesterne i Karolinelund var store højdepunkter.

Det opgraderede friluftsbad i Vestre Fjordpark kom også virkelig til sin ret, og det lækre område var fyldt med folk, der nød solen eller et tiltrængt dyp i det kølende vand.

Her på redaktionen har vi taget et kig på Aalborg i 2019, og det næste års tid byder på endnu flere oplevelser i vores dejlige by.

Det starter allerede i januar.

24-26. januar: Northern Winter Beat

Hvorfor ikke afholde en festival i januar, som vil fylde Aalborg med lys og varme i en kold og mørk tid?

Siden 2013 har Northern Winter Beat været en fast tradition i Aalborg, og fra den 24.-26. januar er festivalen igen klar til at tilbyde tre dage med intense musikalske oplevelser.

Festivalen arrangeres i et unikt bookingsamarbejde mellem Studenterhuset, Huset, 1000Fryd og Skråen, og igen i år kan vi se frem til et alsidigt program, som byder på noget for enhver smag.

Det kan du læse meget mere om her.

25.-27. januar: Geeks Gone Wild i Gigantium

Det hele startede med bare 30 gæster i Fjellerad hallen i 2005.

I dag er LAN- og esports festivalen Geeks Gone Wild den allerstørste af sin slags i hele Nordjylland og blandt Danmarks største.

Arrangørerne lover det fedeste esports event til dato, og du kan se frem til alt fra CS:GO til Danmarks største Fortnite-turnering.

Du kan læse mere om Geeks Gone Wild her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2019

25.-26. januar: Final4 Ishockey i Gigantium

2018 har været et historisk godt år for Aalborg Pirates.

For første gang siden 1981 kom mesterskabet endelig til Aalborg, og derudover kronede de en suveræn sæson 2017/2018 af med også at tage pokaltitlen.

Den pokaltitel har de mulighed for at genvinde på hjemmebane, når hele Final4-stævnet afvikles i Aalborg i 2019.

Første dag spilles de to semifinaler mellem Frederikshavn White Hawks og Sønderjyske samt Aalborg Pirates og Rungsted, mens finalen afvikles lørdag den 26. januar klokken 14.00.

Du finder billetter lige her.

30. marts: Aalborg Awards i AKKC

Lidt ananas i egen juice. Vi kan nemlig også i denne artikel afsløre de første detaljer om vores Award-show, som blev afholdt første gang i 2018.

Vi vender nemlig tilbage med Aalborg Awards i 2019. Her bliver Byens Bedste i mange forskellige kategorier hyldet. Blandt andet Årets Restaurant, Årets Burger, Årets Iværksætter, Årets Arbejdsplads osv.

Information om billetinfo og nomineringer vil komme i løbet af januar, men vi kan allerede nu love, at det bliver endnu større og en endnu vildere fest i 2019. Vi har nemlig opgraderet faciliteterne, så vi i år befinder os i Aalborghallen.

Se vinderne fra sidste år lige her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2019

12. maj: Halvmarathon med walkathon-rute

Limfjordstunnelen kan i 2019 fejre 50 års jubilæum, og det skal selvfølelig fejres med manér.

Derfor har man, udover den populære halvmarathon-rute igennem tunnelen, også indført en walkathon-rute på 5 km, hvor man også kommer igennem tunnelen. Det kan du læse mere om her.

På halvmarathon-distancen er den onde bakkespurt væk – til gengæld kan løberne se frem til en tur gennem Aalborg Zoo, og en rute der i højere grad er afspærret for øvrig trafik end tidligere.

10 km-løberne får en smukkere tur på Nørresundbysiden – og ender i fest og farver i målområdet på Honnørkajen.

Du kan tilmelde dig lige her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2019
Foto: Aalborg Halvmarathon

25. maj: Aalborg Karneval

Med temaet “De fire årstider” er Aalborg Karneval igen klar til at starte en fest i Aalborgs gader i slutningen af maj.

Karnevallet imponerer år for år, og hvert år kommer der nye tiltag, der løfter oplevelsen endnu mere.

Vi har sat kryds i kalenderen!

Du finder mere info her.

Sommeren 2019: Fredagsfesterne i Karolinelund

Ét af sommerens bedste udendørs arrangementer i Aalborg er fredagsfesterne i Karolinelund.

Hvert år glæder aalborgenserne sig til, at kunstnerne bliver offenliggjort af arrangøren Skråen, og i 2018 var både program og vejret helt i top.

Vi ved endnu ikke hvilke navne, der gæster Aalborg til sommer, men mon ikke der er en masse at se frem til.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2019

1. juni: Maroon 5 i Mølleparken

Den amerikanske grammy-vindende popgruppe Maroon 5 giver koncert i Mølleparken i Aalborg, som det eneste sted i Skandinavien og det første sted i Europa på deres nye Red Pill Blues Tour sammen med special guest Sigrid.

Koncerten med 16.000 mennesker i Mølleparken blev udsolgt på få dage, og vi glæder os virkelig til, at der kommer et verdensberømt navn til byen.

Du kan læse mere om koncerten her.

3.-6. juli: The Tallship Races

Man forventer, at mere end 90 af verdens smukkeste sejlskibe vil lægge til kaj i Aalborg og Nørresundby under The Tall Ships Races 2019.

Tallship Races er så meget større end den årlige Aalborg Regatta. Sidst vi havde det her i Aalborg var i 2015 med et anslået besøgstal på massive 718.000 mennesker. Det skrev Nordjyske i en artikel for tre år siden.

Denne gang ventes helt op til en million mennesker ved Aalborgs Havnefront samt i midtbyen i dagene omkring Tallship Races.

SEBC Holding har derudover indgået et fyrværkerisponsorat med The Tall Ships Races Aalborg og sikrer dermed, at publikum fredag den 5. juli 2019 kan opleve det største fyrværkeri på dansk grund i mands minde.

“Det er med sikkerhed det største fyrværkeri, der har været skudt af i Danmark gennem de sidste 25 år. Når jeg siger 25 år skyldes det, at mit kendskab til fyrværkeri før den tid er begrænset. Det er ganske givet det største i Aalborg nogensinde,” fortæller fyrværker Gunnar Knudsen til tsraalborg.dk

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2019
Foto: The Tall Ship Races

3.-6. juli: Nibe Festival

Ingen sommer uden kolde fadøl, gode venner og lækker musik i Skalskoven i Nibe.

Der er allerede præsenteret store danske navne som Suspekt, The Minds of 99, Nephew, Nik&Jay, Folkeklubben og Saveus, og programmet bliver løbende opdateret med både store danske og internationale navne.

Du kan sikre din billet her.

21. juli: Grøn

Ingen sommer uden Grøn (Tidligere kendt som Grøn Koncert), og 21. juli vil festlighederne traditionen tro starte kl 13.00 på Trianglen og fortsætte helt indtil 21.30, hvor det sidste kunstner helt sikkert vil runde aftenen af på ægte Grøn manér.

Billetsalget er allerede startet, og Grøn har de forrige år haft nogle af de hotteste navne på plakaten. Eksempelvis gæstede verdensstjernen Lukas Graham turnéen i 2018 eller i 2017, hvor blandt andet L.O.C., Christopher, D.A.D., Suspekt og Phlake også var blandt hovednavnene.

Du finder billetter lige her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2019

August 2019: Skovrock i Skovdalen

Det er efterhånden blevet en tradition for nordjyderne at springe til, når det ene store musiknavn efter det andet møder op i Skovdalen i Aalborg. Programmet for næste år ser således ud:

Fredag 2. august: Lars Lilholt Band
Fredag 9. august: Minds Of 99
Fredag 16. august: Gnags
Fredag 23. august: Jacob Dinesen
Som vanligt kan man købe en samlet Skovrock Pakke, hvor man kan opleve alle fire danske navne til 500 kr + gebyr. Dermed sparer man hele 400 kr. Denne pris gælder kun indtil 1. Februar 2019.
Du kan købe billetter lige her.

31. august: Vi Elsker 90’erne i Mølleparken

Scooter, Cascada, Daze, Eiffel 65, Right Said Fred og ikke mindst Boyzlife.

Det bliver det største Line Up nogensinde i Vi Elsker 90’ernes historie.

Det er bare nogle af de navne, som vi kan glæde os til at skråle med på i Mølleparken til august.

Vi Elsker 90’erne plejer at være en kæmpe fest, og med de navne, der er offentliggjort indtil videre, bliver der garanti for nostalgi og fuld gas til sommer.

Lige nu kan du faktisk få billige Early Bird billetter frem til nytårsaften.

Du finder mere info om VI Elsker 90’erne her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2019
Vi Elsker 90’erne

Store kulturelle oplevelser i byen

Det er næsten en umulig opgave at nævne alle de mange kulturelle begivenheder i 2018, men vi vil opfordre alle at tage et kig på både SkråenMusikkens HusAalborg Kongres & Kulturcenters programmer for 2018. Der er virkelig noget for enhver smag; om så du er til opera af internationalt niveau eller comedy i absolut verdensklasse.

Derudover kan vi kun opfordre jer til at holde øje med MigogAalborg dagligt – vi skal nok sørge for at holde jer opdateret med alt, hvad der er værd at vide om Aalborg… også i 2019!

Del artikel

Andre læser også