Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store navne og Open Mic: Nu starter sæsonen på Aalborg Comedy Club

Af Emil Kjær Jørgensen
Aalborg Comedy Club
Aalborg Comedy Club

Her i byen har vi vores helt egen comedyklub, hvor man uge efter uge kan glæde sig til shows fra både kommende stjerneskud og veletablerede navne på den danske comedyscene.

Aalborg Comedy Club i Maren Turis Gade er nu klar med en helt ny sæson, og der er nok at glæde sig til.

Allerede i aften starter de populære Open Mic’s, hvor 6-9 stærke komikere tester materiale og tryller lidt for publikum. Man ved aldrig, hvad der sker til Open Mic, og man kan være heldig, at en (eller flere) af de helt komikere kommer forbi for at teste nyt materiale.

Prisen er holdt helt skarp på 39 kr., og Open Mic kan du opleve flere gange om måneden resten af året.

Der er altid et begrænset antal pladser til Open Mic, så det er med at være hurtig, hvis du skal være med.

Store navne og Open Mic: Nu starter sæsonen på Aalborg Comedy Club
Pressefoto

Store komikere lægger vejen forbi

Udover de populære Open Mic-arrangementer, er kalenderen fyldt med lattergaranti, og Aalborg Comedy Club har sammensat et program med nogle af de største inden for dansk comedy.

I september kan du eksempelvis opleve trylle – og komikerfænomenet Rune Klan med showet “Rune med venner”.

Senere på måneden kan du opleve en stærk trio i form af Anders Fjelsted, Jimmy Lauridsen og Mick Øgendahl, inden Ruben Sølftoft tester nye show af i Aalborg (udsolgt).

I efteråret kigger rutinerede Carsten Eskelund bl.a. forbi.

Du kan se hele efterårsprogrammet her.

Del artikel

Andre læser også