Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Store Hvededag: Her kan du få hveder i Aalborg

Hveder-Breadbykaerup-3-1024x614

Selvom Store Bededag for længst er afskaffet som helligdag, behøver vi heldigvis ikke at undvære bededagens største glæde: Varme hveder.

Efter afskaffelsen er det blevet vigtigere end nogensinde før at holde stædigt fast i de forældede traditioner – og en hvede nægter vi simpelthen at sige farvel til.

Det er byens bagere heldigvis enige i, og derfor kan du igen år få varme(klare) hveder med hjem fra både nær og fjern.

Breadbykaerup, Kastetvej 15A

Hos det lille mikrobageri, der netop nu kan fejre fem års fødselsdag, er der også blevet gjort plads til det nærmeste William Kaerup kommer på masseproduktion.

Helt frem til søndag bages der bløde hveder i bageriet, og duften af kardemomme breder sig allerede som en støvsky på gaden i Vestbyen.

Hos Breadbykaerup er der ikke sparet på noget som helst.

Igen i år er det her, du skal henvende dig, hvis du vil have byens måske mest luftige hveder.

En hvede hos Breadbykaerup koster 12 kr. pr. stk. og kan forudbestilles via hjemmesiden og købes helt frem til søndag.

Store Hvededag: Her kan du få hveder i Aalborg

Lagkagehuset

I den anden ende af bageriskalaen, finder vi den internationale kæde Lagkagehuset. Her op til Store Bededag masseproduceres der hveder til den helt store guldmedalje.

Man kan mene meget om Lagkagehuset kontra de små lokale bagerier – men de “hvede” altså, hvordan en god hvede skal smage.

Opskriften er bygget op af kærnemælk, kardemomme og et strejf af citronskal.

Vi mener personligt, at netop denne hvede-variant kan noget. Den er lige tilpas krydret, tilpas blød i dejen (… som man siger?) og ekstra god, hvis den lige varmes en smule op.

Prisen er 6 stk. for 60 kr.

Store Hvededag: Her kan du få hveder i Aalborg

Penny Lane, Skipper Clements Gade 1a

På Boulevarden bliver der ligeledes produceret hveder i hobetal i anledning af Store Bededag.

De har førhen eksperimenteret med både hvide(klassiske) og mørke hveder.

Men i år holder de sig til de klassiske lyse og luftige hveder, der kan forudbestilles og købes torsdag og fredag.

Et kæmpe hit, uanset om du har tid til at nyde dem i caféen, serveret på en smuk tallerken, eller tager dem med hjem.

Prisen er 15 kr. stk. og 4 stk. for 65 kr.

Store Hvededag: Her kan du få hveder i Aalborg

Othello Bageriet

Othellobageren slår sig på at være et helt klassisk, gammeldags bageri.

Netop disse har de seneste år haft svært ved at overleve blandt de nye niche-bagerier og supermarkedernes bake-off, men Othello har altså klaret skærene.

Også her langes der hveder over disken i forbindelse med Store Bededag, og her har man valgt en kompakt variant, der smager fuldstændig som vi husker dem fra barndommen.

Her kan du selv vælge, om du vil købe hele knopper eller en “halv ristet” hvede.

Du kan købe hvederne allerede fra i dag, onsdag kl. 12.

En “hel hvede-knop” hos Othello Bageriet koster 10 kr., mens en halv ristet koster 7 kr.

Store Hvededag: Her kan du få hveder i Aalborg

KaffeFair

På Aalborgs måske mest omsorgsfulde café kan man traditionen tro også købe lækre, lune hveder.

Allerede siden i går, onsdag, har man kunnet få fingrene i en af de friskbagte lækkerier – og du kan nå det helt indtil på fredag.

En hvede koster 15 kroner, og 4 koster 55 kroner.

Store Hvededag: Her kan du få hveder i Aalborg
Foto: KaffeFair

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.