Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Store flyttedag: AL Sydbank er nu samlet på Østre Havn i Aalborg

roed-loeber-1024x558
Foto: Lars Horn

I december 2025 kom meldingen om en storfusion i bankverdenen.

Arbejdernes Landsbank, Vestjysk Bank og Sydbank meldte ud, at de havde forenet sig under en større paraply, som giver dem en strategisk vigtig position i Danmark.

Siden har der været travlt på kontorgangene med at få alt praktikken med fusionen til at gå op.

Nu er rammerne for AL Sydbanks fremtid i Aalborg faldet på plads.

Den tidligere Arbejdernes Landsbank-afdeling i Vingårdsgade er lukket, og medarbejderne er nu samlet i den tidligere Sydbank-afdeling på Østre Havn.

Forleden var der Store Flyttedag, som blev markeret med flag, kage og god stemning hvor topledelsen også gæstede Aalborg.

Fremover fylder AL Sydbank nu hele stueetagen i E-huset på Østre Havn, hvor omkring 60 medarbejdere har fået fælles base.

Store flyttedag: AL Sydbank er nu samlet på Østre Havn i Aalborg
AL Sydbank er fusioneret med Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank Alle afdelinger samles på Østre Havn i Aalborg Sted: Aalborg Foto: © Lars Horn

Stærke afdelinger under samme tag

Samlingen betyder, at bankens afdelinger for Erhverv, Lokal Erhverv, Private Banking, Landbrug og Privat nu arbejder under samme tag i Aalborg.

Samtidig er der også plads til de specialister, der arbejder i Aalborg ind imellem.

Flytningen markerer et vigtigt skridt i etableringen af AL Sydbank som ny storbank i Nordjylland.

Banken er skabt gennem fusionen af Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, og med samlingen på Østre Havn ønsker AL Sydbank at styrke samarbejdet på tværs af fagområder og sikre fortsat lokal tilstedeværelse med rådgivning tæt på kunderne.

”Vi ser frem til at samle alle vores dygtige og erfarne kolleger under ét tag.

Det giver os mulighed for at samarbejde, dele viden og kompetencer, så vi styrker vores ambition om at gøre AL Sydbank til Danmarks bedste bank,” siger Anette Nielsen, områdedirektør for Erhverv og Private Banking i Nordjylland.

Store flyttedag: AL Sydbank er nu samlet på Østre Havn i Aalborg
Fra venstre bagest: Kim Witte, direktør Lokal Erhverv, Rasmus Dencker, erhvervsdirektør, Benny Bojer, erhvervsdirektør Landbrugscenter Nord, Gitte Konggaard Madsen, Private Banking-direktør
Fra venstre forrest: Morten Juhl, privatdirektør, Anette Nielsen, områdedirektør Erhverv og Private Banking i Nordjylland, Jesper Høholt, privatchef.
Foto: © Lars Horn

Stadig lokalt fokus

Selv om fusionen samler tre banker i én ny organisation, er den lokale forankring fortsat central.

I Nordjylland har AL Sydbank ud over afdelingen på Østre Havn også afdelinger i Gug, Farsø, Frederikshavn og Hjørring.

For medarbejderne i Aalborg har den første tid efter fusionen blandt andet handlet om at lære hinanden bedre at kende og koordinere på tværs af de tidligere organisationer.

Nu bliver samarbejdet mere naturligt i hverdagen, når kollegerne møder ind samme sted.

”Jeg glæder mig over, at vi på meget kort tid har fået afklaret rammerne for bankens fremtid her i Aalborg.

Siden fusionen i december 2025 har vi besøgt hinanden og koordineret på tværs, men nu er vi flyttet på samme adresse og kan dermed arbejde endnu tættere sammen,” siger Morten Juhl, der er udpeget som privatdirektør i AL Sydbank Aalborg.

Store flyttedag: AL Sydbank er nu samlet på Østre Havn i Aalborg

Vil skabe fælles kultur

Medarbejdersamlingen på Østre Havn handler dog ikke kun om lokaler og logistik.

Ifølge AL Sydbank bliver en væsentlig del af arbejdet nu at skabe en fælles kultur på tværs af de tre banker, der er blevet til én.

”Nu kommer det store arbejde med at skabe en fælles kultur ud fra AL Sydbanks nye værdier.

Vigtigst er det, at kunderne lander godt, men lige så vigtigt, at kollegaer finder en god vej frem sammen.

Derfor er vi allerede i fuld sving med at definere en fælles kultur”, siger Anette Nielsen, områdedirektør for Erhverv og Private Banking i Nordjylland.

For kunderne i Aalborg betyder samlingen, at AL Sydbank fastholder sin lokale tilstedeværelse, samtidig med at banken får mulighed for at trække på flere specialister og kompetencer samlet ét sted.

Kunderne skal mærke vores flere muligheder

Banken peger selv på, at fusionen giver en større bredde i rådgivningen på tværs af både privat-, erhvervs-, landbrugs- og Private Banking-området.

”Selv om vi med fusionen er blevet en stor bank, vægter vi det lokale meget højt.

Med 85 filialer i Danmark har vi Danmarks stærkeste filialnet, og vi har nogle muskler, der gør, at det skal kunne mærkes hos alle vores kunder, da vi har specialister på alle områder.

Alle kunder i systemet skal kunne mærke denne styrke samtidig med, at vi viser nærvær og tilstedeværelse og kærlighed for alle områder”, siger Morten Juhl, privatdirektør i Nordjylland.

AL Sydbank har hovedsæde i Aabenraa og er en landsdækkende bank skabt ved fusionen af Sydbank,

Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i 2025.

Banken har 4100 ansatte på landsplan og betjener mere end 100.000 erhvervskunder, 20.000 foreninger og over én million privatkunder.

Med samlingen på Østre Havn er endnu en brik dermed faldet på plads i den nye banks nordjyske organisation.

For AL Sydbank i Aalborg bliver adressen på havnefronten nu det fælles udgangspunkt for arbejdet med både kunder, kolleger og den nye fælles bankkultur.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.