Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store events i byen: Det sker der i Aalborg i weekenden

Af Simone Vestergaard

Så er det fredag, og weekenden kalder på os – men husk: ingen fredag uden fredagsfest!

De små vindpust i dag skal heller ikke afholde os fra at tage afsted.

I aften kan man opleve ingen ringere end Scarlet Pleasure – ét af tidens mest progressive popnavne, der sidste år for alvor fangede danskernes opmærksomhed.

Trioen består af forsanger Emil Goll, trommeslager Joachim Dencker og bassist Alexander Malone.

De tre gutter har gang på gang leveret det ene hit efter det andet, og i aften bliver ingen undtagelse. Superpower, Unreliable, DejavúLimbo.. – you name it.

Apopros Dejavú så vandt det velspillede hit Årets Danske Hit til Danish Music Awards sidste år. Og Scarlet Pleasure vandt på samme tid prisen som Årets Danske Gruppe.

Det bliver en kæmpe fest, når ét af Danmarks hidtil største livebands giver koncert i Aalborg.

Lillevangen spiller support til Scarlet Pleasure, fra kl. 20.

Billetter købes ved indgangen til Karolinelund, fra kl. 18.

Moderne operaforestillinger

I næste uge starter Aalborg Festivals, men allerede i denne weekend kan man opleve en del gratis operaforestillinger i Aalborg midtby.

Musikkens Hus, C.W. Obels Plads og Trekanten Bibliotek og Kulturhus skaber i tre dage rammerne for de forskellige forestillinger – og her skal man glæde sig til fantastisk stemning med unikke musikalske oplevelser.

På lørdag får C.W. Obels Plads eksempelvis besøg af Jacob Binzer fra Danmarks rockband nummer ét, D.A.D. – og cellist Josefine Opsahl.

Sammen danner de rammen om operasanger Andrea Pellegrinis vokal, og genfortolker sange fra Barokkens tid frem til i dag.

Store events i byen: Det sker der i Aalborg i weekenden
C. W. Obels Plads

En weekend i børnenes tegn

Hvis ungerne har brug for at brænde det sidste skud energi af, inden sommerferien slutter – så er der i denne weekend mange forskellige tilbud til børn i alle aldre.

MigogAalborg har samlet et par stykker her, men den store oversigt ses nederst på siden.

Lørdag er der stort Onkel Reje Show i Fårup Sommerland, med dans og sang på menuen. Onkel Reje er én af de store børnefavoritter på DR Ramasjang, hvor han med sin rødmussede, piberygende karakter optræder i skøre musikvideoer, om alt fra personlig hygiejne til mormor.

Det bliver et show, hvor børnene får mulighed for at komme tæt på den løjerlige antihelt, mens forældrene kan smile af hans syrede rim og røverhistorier, der til tider kan være både platte og politiske ukorrekte.

DGI Huset Nordkraft kører ofte med søndagsleg på skemaet, og nu på søndag bliver der givet ekstra gas i den store aktivitetshal. Der er kæmpe mulighed for rigtig at boltre sig på de mange kvadratmeter.

Der er sjov for hele familien – og børn under to år kommer gratis ind.

Fritidscentret Sofieldal afholder, i samarbejde med Rema 1000 et stort sommerevent til Aalborgs vandglade børn, i skolernes sommerferie.

Aquacampen i Aalborg Svømmeklub tilbyder for børn og unge i alderen 6-13 år en masse aktiviteter på land og i vand. Ud over de mange forskellige vandaktiviteter, så bliver der også sat fokus på livredning, førstehjælp og de sikre baderåd.

På landjorden bliver der også rig lejlighed til at lege, spille bold og eksempelvis komme på skattejagt. Så der er virkelig lagt op til en dag med både kendte og anderledes vandaktiviteter.

Er du sulten?

Morgenmad, frokost eller aftensmad? Få inspiration til hvor i kan spise i Aalborg i MigogAalborgs spiseguide. I spiseguiden finder du blandt andet nøje udvalgte restauranter, caféer, take-away steder der ligger i Aalborg. Tjek det ud lige her.

Du kan hente spiseguiden ned på din telefon, så du altid har den lige ved hånden. Og den er helt gratis for dig at bruge.

Åbn din browser (Safari) -> gå ind på https://migogaalborg.dk/spiseguide/ -> Tryk på det midterste ikon i menulinjen i bunden -> Føj til hjemmeskærm

OG voilá! Så har I altid et stort overblik lige ved hånden, når der skal besluttes hvor I skal spise. 

Store events i byen: Det sker der i Aalborg i weekenden

Musik

10/8 Kim Larsen og Kjukken // Skovrock kl. 18.30 (udsolgt)
10/8 Klougart og Miso – Opera i mørket, i Musikkens Hus kl. 19.30
10/8 Scarlet Pleasure + Lillevangen // Fredagsfest i Karolinelund kl. 20
10/8 Kongekvintetten // Afterparty på Skråen kl. 22.30
11/8 Kim Larsen og Kjukken // Skovrock kl. 18.30 (udsolgt)
11/8 Jazz på havnen, ved Streetfood kl. 14
11/8 Rock og opera med Jacob Binzer, på C.W Obels Plads kl. 15
11/8 La Bohéme, i Musikkens Hus kl. 19.30
11/8 Bella Notte – Aalborg Operafestival, på C.W. Obels Plads kl. 20

Events

11/8 Nocco Beach Games 2018, i Vestre Fjordpark kl. 08 (d. 11.-12.)

Opsætninger

10/8 Cubansk Rueda – kom og dans på Streetfood kl. 18
10/8 Operamiddag i Musikkens Hus kl. 19
11/8 Opera at an Exhibition, på Kunsten kol. 17 (d.11.-12.)
11/8 Rundvisning i Apotekersamlingen, kl. 13
12/8 Bagagerumsmarked på Hobrovej kl 9
12/8 Guidet tur på Limfjorden, ved Springeren kl. 11
12/8 Søndagstur på Kunsten kl. 14

For børnefamilierne

10/8 Sommerferielegeland i DGI Huset Nordkraft kl. 10
10/8 Guidet tur i elgenes land, i Lille Vildmosecentret kl. 10.30
10/8 Rema 1000 AquaCamp 2018 i Fritidscenter Sofiendal kl 9
11/8 Onkel Reje Show i Fårup Sommerland kl. 13
11/8 Huset for børn, i Huset i Hasserisgade kl. 10
12/8 Familiebyvandring i Aalborg – kig op! ved Aalborg Kloster kl. 14
12/8 Familieværksted – kreativitet for hele familien, på Kunsten kl. 11

Husk også at hente MigogAalborgs app, Eventmap, som samler alle begivenheder i Aalborg.

Download af app’en er gratis og ganske simpel:

Åbn din browser (Safari/Chrome) -> gå ind på eventmap.dk -> Følg guiden på skærmen – 10 sekunder senere har du EventMap på din telefon.

Del artikel

Andre læser også