Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Flyvende billetsalg: Store danske stjerner er klar til Skovrock 2026

Arkivfoto
Arkivfoto

Ingen jul uden gaver og ingen sommer uden Skovrock i skønne Skovdalen.

Næste år bliver bestemt ingen undtagelse, og Skråen og Skråens Venner er klar med et stærkt program for 2026, hvor der både er nostalgi, fællessang og kæmpe hits på programmet.

Vi snakker kunstnere lige fra Zar Paulo til Kesi, Tobias Rahim, Gnags, Suspekt – og MANGE flere.

Billetsalget er allerede startet, og du skal ikke tøve for længe, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af lige netop den koncert, du drømmer om.

Billetter kan som altid købes i Salling (Aalborg), Skråens Billetsalg (torsdag kl. 15-17) samt på Billetlugen.dk.

Få overblikket over Skovrock 2026 her:

13. juni kl. 20.00: Guldimund + Zar Paulo

Flyvende billetsalg: Store danske stjerner er klar til Skovrock 2026

Sommeren i Skovdalen og Skovrock 2026 spilles i gang i forrygende selskab med Guldimund og Zar Paulo den 13. juni.

På få år har Guldimund skrevet sig ind som en af Danmarks mest elskede og ærlige sangskrivere. Med sin unikke evne til at forene det nære og det storslåede, det smukke og det smertefulde, har han skabt et musikalsk univers, der rammer dybt hos publikum. 

Med sange som “Møns Klint”, “Forstår du?” og “I har ikke valgt hinanden” skriver Guldimund om kærlighedens lys og mørke, om tro, tvivl og det at finde fodfæste som menneske og far. Det er musik, der tør være både sårbar og stærk – og som føles dybt personlig for både kunstner og publikum.

Det anmelderroste og prisvindende danske band Zar Paulo er klar til mange flere udendørs sommerkoncerter i 2026 – blandt andet i Skovdalen. Efter et år med udsolgte shows, massiv radiospilletid og en voksende fanskare er bandet klar til at indtage sommeren med et spektakulært liveformat, der bringer deres karakteristiske lyd helt ud i sommerluften.

Pris: 295 kr. (koncerten er også en del af Skovrock-pakken 2026)

Billetinfo her

19. juni kl. 20.00: Gnags

Flyvende billetsalg: Store danske stjerner er klar til Skovrock 2026

Gnags genstartes med stor festivaltour i sommeren 2026 – og når det sker, vender de stærkt tilbage til Skovdalen, hvor de spiller til Skovrock den 19. juni.

Gnags har altid været mere end et band – det er et fællesskab, en puls, en del af danskernes lydspor gennem generationer. Og musikken lever videre. Med en energisk festival-tour i sommeren 2026 vender Gnags tilbage til scenerne – stærkere, friere og mere levende end nogensinde.

Publikum kan se frem til et forrygende lyd- og lysshow, specialdesignet til de danske festivaler. Der bliver ikke sparet på noget, for som de siger: ”Gnags er noget vi har sammen med publikum”.

Pris: 295 kr. (koncerten er også en del af Skovrock-pakken 2026)

Billetinfo her

26. juni kl. 20.00: Queen Machine

Flyvende billetsalg: Store danske stjerner er klar til Skovrock 2026

Oplev Europas bedste hyldest til Queen, når Queen Machine endnu engang indtager Skovdalen til Skovrock den 26. juni 2026.

I mere end et årti har Queen Machine begejstret publikum herhjemme og i udlandet med deres formidable Queen-show, der rammer publikum i både hjerte og sjæl med Queens udødelige (og  majestætiske) hits. 

Hver eneste koncert er et storladent og kompromisløst show med en imponerende energi og spilleglæde – et show som de ambitiøse musikere konstant arbejder på at videreudvikle.

Fra Queens uudtømmelige bagkatalog leverer Queen Machine hits såsom; We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, I Want To Break Free, A Kind Of Magic, Don’t Stop Me Now og Somebody To Love. En koncert med Queen Machine er et musikalsk festfyrværkeri, der bader publikum i musikalsk kærlighed til Queen. 

Pris: 295 kr.

Billetinfo her

8. august kl. 20.00: Lars Lilholt Band

Flyvende billetsalg: Store danske stjerner er klar til Skovrock 2026

Ingen sommer uden Lars Lilholt Band i Skovdalen – og 2026 bliver naturligvis ingen undtagelse, så sæt kryds i kalenderen den 8. august.

Kald Det Kærlighed, Onkel Christian, Fandens Fiol, Gloria og Den Hvide Dværg, er blot nogle af de store hits som Lars Lilholt Band tager med ud til sommerens koncerter i 2026, hvor bandet igen ruller over landet. 

Det er landets eneste rigtige folk-rock band, der har rødder dybt nede i rocken, folkemusikken og poppen. 

Bandet er et ægte live band, hvor de håndspillede instrumenter udgør en kæmpe force og er efterhånden noget helt unikt. Lars Lilholt Band er til stede i nuet og leverer en helt særlig koncert oplevelse, hver gang de optræder.

Pris: 295 kr. (koncerten er også en del af Skovrock-pakken 2026)

Billetinfo her

15. august kl. 20.00: Tobias Rahim

Flyvende billetsalg: Store danske stjerner er klar til Skovrock 2026

Glæd dig til en sommeraften fyldt med kærlighed, energi og fællessang, når Tobias Rahim indtager Skovdalen den 15. august 2026 med hits som “Mucki Bar”, “Stor mand” og “Flyvende Faduma”.

Tobias Rahim indtager sommeren 2026 som en af Danmarks mest markante og efterspurgte liveartister. Med udsolgte arenaer, millioner af streams og et konstant voksende publikum i hele Norden står Rahim midt i en ny fase af sin karriere, hvor ambitionerne rækker ud over landegrænserne.

På scenen har Tobias Rahim markeret sig som en af landets mest nærværende og energiske performere. I sommeren 2026 vender Tobias Rahim tilbage til festivalpladserne med et nyt show, der kombinerer hans største sange med ny musik fra Vulkanø – og når det sker, gæster han altså også Skovdalen i Aalborg.

Pris: 495 kr.

Billetinfo her

21. august kl. 20.00: Kesi

Flyvende billetsalg: Store danske stjerner er klar til Skovrock 2026

Glæd jer til ’blå himmel’ og fest i lange baner, når Kesi indtager Skovdalen til Skovrock den 21. august 2026.

Kesi er en af Danmarks største hiphop-profiler og han bliver ved med at sætte nye standarder. Han har for længst bevist, at han kan levere både klubhits, følsomme øjeblikke og generational anthems, og han står i dag som en central skikkelse i dansk musik.  

Med et bagkatalog fuld af tracks såsom “Bipolar”, “Blå himmel” og “Mamacita” der har sat sig fast på toppen af hitlisterne, og et ry for at skabe uforglemmelige live-oplevelser, er Kesi garant for fællessang, energi og en fest uden sidestykke.

Når han indtager sommerens festivaler, kan publikum se frem til et show, hvor nye bangers og tidløse klassikere smelter sammen – leveret med den selvsikre tilstedeværelse, der har gjort ham til en af landets mest markante artister.  

Pris: 295 kr.

Billetinfo her

28. august kl. 20.00: Suspekt

Flyvende billetsalg: Store danske stjerner er klar til Skovrock 2026

Sidste gang Suspekt indtog Skovrock-scenen væltede de nærmest Skovdalen omkuld. Det ka’ godt bliv vildere – og det bliver det den 28. august 2026, når de atter spiller til Skovrock.

Suspekt har cementeret sig som et af Danmarks bedste live-navne med kæmpe hits som Proletar, Kinky Fætter, Gonzo og senest København og Tænker Ikke På Andre, der alle har domineret hitlisterne. 

Når Suspekt indtager scenen – uanset størrelse – skaber de en koncertoplevelse, hvor publikum er med hele vejen. Deres lydbillede er intelligent og knivskarpt.

Deres lyrik er kontant og beskidt, og trioen med de selvudnævnte proletarer fra Albertslund har med andre ord et fast greb om roden på det publikum, de møder ude i det danske musiklandskab. Temperaturen kommer hurtigt op, når Suspekt leverer topenergi og vilde sceneshows! Glæd jer til e vanvidsfest af dimensioner i Skovdalen. Det

Pris: 395 kr.

Billetinfo her

29. august kl. 20.00: Madsen + Poul Krebs

Flyvende billetsalg: Store danske stjerner er klar til Skovrock 2026

Sommeren i Skovdalen slutter med fællessang i lange baner, når vi overlader Skovrock-scenen til Madsen og Poul Krebs den 29. august 2026.

I største kærlighed til Johnny Madsens musikalske og lyriske univers melder sønnen Rasmus Madsen sig på scenen sammen med nogle af de tungeste musikere i dansk rockmusik – på sin fars vilje, publikums nåde og bandets udelte begejstring!! MADSEN spiller autentisk rock n’ roll fra Thyborøn og som publikum siger; Han lyder sgu da ligesom sin far”.

Når Poul Krebs fylder 70 år markeres det med et kæmpe koncert-år, hvor sommeren bringer gensynet med festivalerne, de store scener og de store fællessange! Den imponerende karrierer har budt på utallige store hits som ’Sådan nogen som os’, ’Prinsessen af Ålborg’, ’ Morrison, Dylan og Elvis’ og mange, mange andre – og vi tør godt garantere, at alle disse hits kommer til at skrue helt op for den gode stemning i Skovdalen.

Bag kulissen – og på scenen – står det stærke hold af musikere, der har været med til at forme albummet: Oliver Mønster, Troels Skjærbæk, Peter Dombernowsky og Knud Møller.

Pris: 295 kr. (koncerten er også en del af Skovrock-pakken 2026)

Billetinfo her

Få fire Skovrock-koncerter til en vild pris

Skovrock-pakken har været et kæmpe hit de seneste år – og derfor er Skråen igen klar med en Skovrock-pakke, der giver adgang til fire udvalgte koncerter i Skovdalen for bare 595 kr.

Skovrock-pakken indeholder billetter til:

  • 13. juni: Guldimund + Zar Paulo
  • 19. juni: GNAGS
  • 8. august: Lars Lilholt Band
  • 29. august: MADSEN + Poul Krebs

Tilbuddet gælder til og med den 1. februar – eller så længe billetter haves. Sidste år var pakken udsolgt inden jul, så vent ikke for længe.

Find info her: Skovrock-pakken 2026.

Der er udsigt til masser af gode sommeraftener i vente i Skovdalen i sommeren 2026 … Og hvem ved, måske er der endnu flere navne på vej?

Kan du heller ikke vente så længe, så husk at Skråen allerede nu har massevis af arrangementer på programmet inde på Skråen i 2026, hvor du blandt andet kan glæde dig til at opleve:

Sebastian Solo, Sanne Salomonsen, Hans Phillip, Eva Jin, Jan Hellesøe, Platt Form, Hjalmer, Martin Kanstrup, Anders Wortmann, Rasmus Walter, Carpark North, Uro, Mark Le Fevré og mange, mange flere.

Se hele Skråens program på skraaen.dk

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.