Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Store danske kunstnere: Tre nye navne offentliggjort til Nibe 2023

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: Nibe Festival
Foto: Nibe Festival

Der er allerede afsløret store navne til årets Nibe festival med kæmpe navne som OneRepublic, The Minds Of 99, Tobias Rahim, Lukas Graham og andre store navne, der garanterer en kæmpe fest.

Nu er der yderligere tre stærke navne på Nibe Festival 2023, der bl.a. byder på et af landets bedste livenavne.

Benjamin Hav & Familien

Den ene halvdel af den hæderkronede duo Benal, Benjamin Hav, er sammen med Familien klar til at skabe et brag af en fest.

Lige dele imponerende talent, særegenhed og gennemført underholdende. Det er vel den bedste måde at beskrive Benjamin Hav & Familien på.

November-koncerten i AKKC var en magtpræstation og et jordskred af en koncert, som gav de vildeste anmeldelser.

Heldigvis er den underholdende og overbevisende ”familie” tilbage i Nibe torsdag d. 29. juni med deres fantastiske sceneshow.

Saveus

Saveus med X Factor-vinderen, Martin Hedegaard, ved mikrofonen er efterhånden blevet en magtfaktor på den danske musikscene.

Sangeren fylder de store arenaer, har væltet Orange hos ”storebror” i Roskilde og tonser ud i æteren med det ene mageløse hit efter det andet.

Saveus er der – og vil være der fremadrettet. Også i Nibe, når Saveus lørdag d. 1. juli spiller på Stor Scene.

Hjalmer

Han spillede på Nibe i 2019, inden verden gik af lave. Nu er Hjalmer så tilbage i Skalskoven. Og det er en opdateret og endnu mere populær Hjalmer, som kan opleves til sommer.

Hjalmer er bare endnu et godt eksempel på et meget succesfyldt generationsskifte på den danske musikscene. Udsolgte koncerter og hits som ”Istedgade (Uhh)”, ”Dig Og Mig”, ”Hvis Du Går” og ”Folk Som Os” dokumenterer det så klart og tydeligt.

Offentliggjorte navne

Det er en kavalkade af store artister, der huser årets Nibe Festival.

Her kan du få et overblik over de navne, der indtil nu er offentliggjort:

OneRepublic (30. juni), Lukas Graham (28. juni), The Minds Of 99 (29. Juni), Tobias Rahim (30. juni), L.O.C. (28. juni), Saveus (1. juli), Benjamin Hav & Familien (29. juni), Hjalmer, Oh Land, Hugorm og PRISMA.

Køb billetter til Nibe Festival her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien