Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store biografdag nu på søndag: Kom i biffen for en 50’er

Af Michael Qureshi

Det er sjældent, at man finder biografbilletter på udsalg.

Så der er god grund til lige at læse lidt mere med her. For nu på søndag den 19. august kan du klare tømmermændene, hygge med kæresten eller tage familien med i Nordisk Film Biografer i Kennedy Arkaden og i Shoppen i City Syd for kun en flad 50’er.

Nordisk Film Biografer skriver i en pressemeddelelse, at det gælder hele dagen og alle forestillinger.

Grin, græd eller gys

I løbet af den fantastiske sommer har mange nok valgt stranden til og biografen fra. Så nu hvor vejret er ved at vende, så skal vi også alle ind i biografmørket.

”I biografen får vi som gæster en fælles oplevelse sammen med andre mennesker. Og det at grine, græde eller gyse i selskab med andre er heldigvis stadig efterspurgt og noget, som biografen i særdeleshed kan levere,” siger Vibeke Pallisgaard Wolfsberg, der er kommerciel direktør i Nordisk Film Biografer.  

Nordisk Film Biografer vil gerne præsentere endnu flere danskere for et stort udvalg af film og ikke mindst biografer, der landet over fremstår i allerhøjeste kvalitet hvad angår service, komfort og moderne biografteknik på lærred og i lyd og lys.

Store biografdag nu på søndag: Kom i biffen for en 50'er
Foto: Pressefoto Nordisk Film Biografer

Mission Impossible eller andre fede film

Med Nordisk Films Store Biografdag vil Nordisk Film tilgodese de trofaste gæster, men også genantænde biografglæden hos de gæster, der ikke så ofte går i biografen.

Den store biografdag byder på film til både store og små. For familierne kan man se spændingsfilmen Landet af Glas, Hotel Transylvania 3, bien Maja eller Far til Fire i solen.

Til det voksne publikum bydes der på fede film som Mission Impossible Fallout, The Equalizer 2, The Meg, Skyscraper, Oceans 8 eller Darkest Minds. Eller hvad med skønne film som Mamma Mia 2 eller The Spy Who Dumped Me.

Derudover er endnu flere film på programmet søndag den 19. august, og hele udvalget kan ses her

Del artikel

Andre læser også