Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store Biografdag: Kom i biografen til kun 65 kroner

Af Emil Kjær Jørgensen

Elsker du at gå i biografen? Elsker du et godt tilbud?

Hvis du kan svare ja på begge spørgsmål, så bliver du særdeles glad for denne nyhed.

For på søndag den 29. september afholder Nordisk Film Biografer den Store Biografdag i Aalborg Kennedy Arkaden og Shoppen i City Syd.

Det betyder, at alle billetter koster 65 kroner uanset hvilken film, du vælger.

Ja, du læste rigtigt.

Dagen er efterhånden blevet en årlig tradition, og medarbejderne i alle 23 Nordisk Film Biografer ser ekstra meget frem til at slå dørene op netop denne dag, hvor der med garanti er sale fulde af forventningsfulde gæster.

Masser af film på programmet

Der er noget for alle på det store lærred den 29. september.

Børn og forældre kan se nye film som ’En panda i Afrika’ og ’Transformers One’, mens de også kan komme til forpremiere på efterårsferiens store animationsfilm, ’Den vilde robot’.

Og nåede man ikke sommerens to kæmpehits, ’Inderst inde 2’ eller ’Grusomme mig 4’, så spiller begge film stadig på familievenlige tidspunkter.

De unge kan opleve Jonas Risvigs helt nye ungdomsfilm ’Kontra’ eller de kan tilbringe et par timer i godt selskab med Deadpool og Beetlejuice.

Man kan gyse sig gennem ’Alien: Romolus’ eller tage veninderne med til den sensationelle ’It Ends With Us’. Sidst er der kvalitetstid at hente, hvis man vælger Kate Winslet-dramaet ’Lee’ eller en af de danske spændingsdramaer, ’Vogter’ med Sidse Batbett Knudsen eller’Mørkeland’ med Anders W. Berthelsen.

Del artikel