Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store Badedag: Gratis is og badning i Kunstens springvand

Af Redaktionen

Det er efterhånden blevet en populær begivenhed.

Hvert år markerer Aalborgs berømte kunstmuseum, at springvandet åbner med “Store Badedag”. Det plejer at foregå således, at børn og legesyge voksne hopper rundt i springvandet.

Det plejer også at være et tegn på, at de lunere måneder er på vej, og  det må man i den grad sige er sandt med vejret her i påsken.

Så kom ud af den tykke vinterjakke og find badetøjet frem.

“Vi åbner Jeppe Heins store springvand og inviterer hele familien til en dag med underholdning, kreative aktiviteter og gratis is til alle børn,” skriver Kunsten i deres invitation.

Kendt fra Bagedysten er vært

Dagens vært er Micki Cheng, som er kendt fra Bagedysten og børne-tv. Han er i den grad en mand, der kan sætte gang i løjerne med godt humør.

Aktiviteterne i parken starter klokken 11.00. Klokken 13.00 inviteres børn og legeglade voksne ind i springvandet, hvor de allerførste vandstråler skyder op fra springvandet til grin og gys.

Store Badedag er gratis, når entréen til museet er betalt, og børn er gratis.

Hvad: Store Badedag – springvandet åbner
Hvor: Kunsten, Kong Christians Allé 50
Hvornår: Søndag d. 28. april kl. 11-15
Mere info her

Del artikel