Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor vinfestival åbner i denne uge: Kom til gratis prøvesmagning af over 150 vine

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Better Travel and Events.
Foto: Better Travel and Events.

I den her uge kan vi se frem til en helt ny vinfestival i byen.

austriaTaste Aalborg åbnes af Aalborgs borgmester i Restaurant Fusions atrium og ventes tirsdag og onsdag den 29.-30. oktober at tiltrække flere hundrede vinhandlere og restauratører fra hele landet.

Men onsdag d. 30. oktober fra kl. 16-18 bliver vinfestivalen også åbnet for almindelige, vininteresserede nordjyder, som frit og kvit kan smage østrigske topvine – fra Grüner Veltliner til Zweigelt.

Der tilbydes i alt smagsprøver fra over 150 forskellige vine.

Over 300 inviterede restauratører og vinhandlere

19 af Østrigs bedste vinhuse og de medrejsende vinbønder* forberedt sig på at fortælle om deres mange kvalitetsflasker – og ikke mindst lade henved 300 inviterede restauratører og danske vinhandlere smage deres gode dråber den 29. og 30. oktober i Fusions store flotte atrium ved Limfjorden.

Den vinmesse austriaTaste Aalborg blev udsat fra i sommer til nu i efteråret pga. af tørkefølger i Østrig og vinbøndernes behov for at holde sig ekstra tæt på druer og stokke på det vækstmæssigt kritiske tidspunkt.

Men nu er sæsonens frugt vel i hus, og de flere hundrede kasser med de mange forskellige spændende vine er allerede afsendt til Aalborg.

Fremfor København eller Aarhus er de mange østrigske vinproducenter blevet overbevist om at holde deres danske vinmesse i Nordjylland – med tilhørende vinseminar inklusiv smagning og -præsentation for restauratører og vinhandlere fra hele landet.

Ud over fagbegivenheden ”austriaTaste Aalborg” på Fusion foregår en relateret østrigsk inspireret gallamiddag til favorabel pris – åben for alle, der reserverer bord – tirsdag aften den 29. oktober på Restaurant Mortens Kro – naturligvis med speciel vinmenu fra de Aalborg-rejsende producenter.

”Danskere er generelt kendt for at vælge og også ville betale for kvalitetsvin. Vi er overbeviste om, at Nordjylland og Aalborg med sin imponerende byudvikling er det helt rette sted for sådan et event,” forklarer lederen og talsmanden for de østrigske vinhuse’s besøg Thomas Bacher med base i Wien.

Han henviser bl.a. til New York Times flotte nylige rangering af Aalborg som særligt interessant turistmål:

”Østrigske vine ved vi smags- og kvalitetsmæssigt passer godt ind i det nordiske køkken.

Vi vurderer, at 2019 for en sådan messe i Danmark er det helt rigtige tidspunkt til at vise interesserede vinimportører, -handlere og restauratører, hvor mange nuancer, det østrigske vinunivers faktisk rummer. Med håbet om endnu mere direkte salg selvfølgelig, fortsætter Thomas Bacher.

Stor vinfestival åbner i denne uge: Kom til gratis prøvesmagning af over 150 vine
Lisbeth Anthon, partner i Better Travel and Events (i midten), glæder sig sammen
med medarrangørerne Morten Nielsen, Mortens Kro og Vinh Q. Du til den store østrigske
vinmesse den 29.-30. oktober, som ventes at tiltrække flere hundrede restauratører og
vinhandlere fra hele landet. Rammen i Restauration Fusions atrium ved Limfjorden er bare i
orden, vurderer Lisbeth. Foto: Better Travel and Events.

Nordjyske restauratører glæder sig

Restauratør Morten Nielsen, Mortens Kro, der også er en af landets mest kompetente sommelier’s forklarer, at store lukkede begivenheder for kun ét lands vinproducenter giver særlig mening for fagfolk som ham selv:

”Så kan vi netop vurdere de små men vigtige østrigske nuanceforskelle op imod vores personlige køkken. Sådanne muligheder har vi ikke tidligere oplevet i Nordjylland, hvor mange restauranter gasser niveaumæssigt op hele tiden – også på vinfronten,” forklarer Morten Nielsen.

”Sådan en erhvervsbegivenhed kan Fusion og Mortens Kro kun være med til at bakke op om. Mine vintjenere ser også meget frem til at få endnu mere viden,” tilføjer Vinh Q. Du, restauratør på Fusion.

Hos VisitAalborg glæder fungerende direktør Anja Mathiasen sig også:

“Flere af den slags begivenheder, hvor internationale meningsdannere kommer hertil, kan også indirekte være med til at skabe endnu mere international opmærksomhed om Aalborg og Nordjylland som turistmål,” siger hun.

Hvad: Gratis prøvesmagning til austrataste Aalborg
Hvor: Restaurant Fusion
Hvornår: Onsdag d. 30. oktober fra kl. 16-18

Du kan finde mere info om vinfestivalen her.

Del artikel

Andre læser også