Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor succes på Lille Scene: Nyt stykke imponerer anmelderne

Af Stine Kjølby Christensen
Aalborg teater.
Aalborg teater. "ALLE MULIGE TING TIL SALG" Anita spilles af Marie Knudsen Fogh, hendes søn Lars af Niels Anders Manley og Nabo-John af Lars Topp Thomsen og Camilla Gjelstrup spiller Anitas søster Beate. Martine Emilie Barrett Levinsen spiller Ester Dato: 31.08.18 Foto: Lars Horn / Baghuset

På Aalborg Teater mødes store, musikalske klassikere bag samme tæppe som samfundsaktuelle nyopsætninger, der i lige så høj grad kan vække de helt store følelser.

Imens den anmelderroste West Side Story, der udspiller sig i bandemiljøet i New York, spiller aften efter aften på Store Scene, udspiller der sig i stedet et helt anderledes form for drama på teaterets Lille Scene.

Fredag d. 7. september er der premiere på Aalborg Teaters helt nyskrevne forestilling Alle Mulige Ting Til Salg.

Her kan publikum se frem til mødet med 63-årige Anita, der lige er blevet fyret fra sit skånejob. Truslen om tvangsauktion og udsigten til endnu en tur på offentlig forsørgelse hænger som en sort sky over hendes hovede – men Anita giver ikke op, selvom hun er ved at drukne i rudekuverter og gæld.

Stor succes på Lille Scene: Nyt stykke imponerer anmelderne
Foto: Lars Horn / Baghuset

Med hjælp fra hendes hjemmeboende søn, Lars på 44 år, og inspiration fra hendes yndlings tv-program begynder hun på dedikeret vis at sælge ud af sine ting – med et optimistisk håb om, at der et sted må findes guld på godset.

Projektet afbrydes dog af et uventet besøg af hendes søster, Beate, der ikke ligefrem hjælper på situationens alvor og dramaet spidser til, da Beate begynder at flirte med Nabo-John – som egentlig havde et godt øje til Anita. 

Du kan læse vores anmeldelse af Alle Mulige Ting Til Salg her.

Stor succes på Lille Scene: Nyt stykke imponerer anmelderne
Foto: Lars Horn / Baghuset

Kultur der går helt tæt på

I rollen som umiddelbare stakkel Anita finder vi en skuespiller, som ikke ligefrem er nybegynder i denne genre.

Marie Knudsen-Fogh spillede senest hovedrollen i forestillingen Porno for Begyndereder også var en særpræget og tankevækkende forestilling med rødder i vores omkransende samfund.

Og det er ikke nogen tilfældighed, at det er Marie, der (igen) påtager sig denne opgave.

Alle Mulige Ting Til Salg er en helt ny opsætning af Henrik Szklany, der også selv er fra Nordjylland. Han er helt genial, til at ramme den der velkendt, nordjyske tone – og det fede ved forestillingen er også netop, at den er så ægte.

Jeg er selv fra Sønderjylland, men jeg kan alligevel kende dem. De her mennesker findes i virkeligheden,” fortæller Marie til MigogAalborg.

Stor succes på Lille Scene: Nyt stykke imponerer anmelderne
Foto: Lars Horn / Baghuset

Den prisvindende dramatiker Henrik Szklany er født og opvokset i Gl. Skørping og har i hele hans liv beskæftiget sig med teater og dramatik. 

Henrik Szklany har tidligere skrevet flere succesfulde stykker til Aalborg Teater, blandt andet Ind under jul og Altid for AaB.

Et portræt af rigtige mennesker

Det er langt fra første gang, at teateret inviterer til forestillinger, der går helt tæt på ægte mennesker og deres problemer – hvilket er helt bevidst blandet i forestillinger som lang dags rejse mod nat og Aftenlandet. Sidstnævnte kan opleves igen til foråret på Aalborg Teater.

“De her historier foregår lige her, hvor vi er, og det er en kæmpe gave at kunne få udspille foran publikum,” forklarer Marie.

“Vi er ikke ude på at udstille noget overhovedet. Vores opgave er at fortælle historier fra det virkelige liv og få sat fokus på nogle samfundsdebatter, der ellers kan være tabubelagte.”

Stor succes på Lille Scene: Nyt stykke imponerer anmelderne
Foto: Lars Horn / Baghuset

Marie slår dog samtidigt fast, at Alle Mulige Ting Til Salg også spilles med den charmerende lune og humor, som også ofte kendetegner sig i teaterets forestillinger.

“Vi går lidt og joker med, at det er alle os, som ikke kan synge og danse, der bliver smidt ind på Lille Scene,” siger Marie med et grin og henviser til resten af teaterets ensemble, der i øjeblikket flyver rundt på scenen i West Side Story.

“Jeg passer også bare bedre i den anden genre. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg ligner et rigtigt menneske, det er min fordel, når der skal portrætteres rigtige mennesker.

Desuden kan jeg virkelig godt lide det nære og dét at være tæt på publikum, så for mig kan det altså næsten ikke blive bedre.” slutter Marie.

Alle Mulige Ting Til Salg spiller frem til 13. oktober og du kan købe billetter til forestillingen her.

OBS! Unge under 25 år eller studerende kan få billetter til kun 80 kr. (eller halv pris ift. normalpris i weekenden).

Del artikel

Andre læser også