Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor succes i København: Helt særligt voksmuseum åbner i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Frihedsbrevet
Foto: Frihedsbrevet

Efter en velbesøgt og meget omtalt udstilling på Strøget i København opsætter Frihedsbrevet nu Magtens Voksmuseum i Aalborg, nærmere betegnet på Spritten, byens gamle spritfabrik. Udstillingen åbner den 25. maj 2023.

Magtens Voksmuseum er en udstilling af de ti embedsmænd, der af Minkkommissionen fik kritik for deres ageren i sagen om at beordre alle danske mink aflivet.

Frihedsbrevet har fået fremstillet ti life size-voksdukker i Kina, som forestiller hver af de ti embedsmænd: Fra departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen til rigspolitichef Thorkild Fogde.

I sin essens er Magtens Voksmuseum en værdineutral videreformidling og visualisering af Minkkomissionens rapport.

Ved siden af hver enkelt voksfigur er der en informativ planche, der præsenterer hver embedsmand, Minkkomissionens kritik samt seneste status for den enkelte – hvoraf flere embedsmænd nu er blevet frifundet.

Stor succes i København: Helt særligt voksmuseum åbner i Aalborg
Foto: Frihedsbrevet

I forbindelse med opsætningen i København fik udstillingen omfattende presseomtale i tv, radio og aviser – blandt andet i Go’ aften LIVE, P1 Debat, Deadline og i Information, Weekendavisen og flere andre medier – ligesom den fik fire hjerter i Politikens anmeldelse.

“Det er vigtigt, at denne sag ikke går i glemmebogen. At få udstillingen til Nordjylland, som er epicentret for minksagen, har været utrolig vigtigt for os.

Under udstillingen i København fik vi utallige opfordringer på netop det, så jeg er glad for, at det lykkes for os at kunne præsentere Magtens Voksmuseum på Spritten i Aalborg,” siger ansvarshavende chefredaktør for Frihedsbrevet, Mads Brügger.

Sådan kommer du ind

Medlemmer af Frihedsbrevet kan komme gratis ind, mens ikke-medlemmer skal betale 99 kroner i entré. Studerende og pensionister får halv pris.

Udstillingen åbner torsdag den 25. maj 2023 med et åbningsevent med gratis øl og drikke, hvor blandt andet grundlægger og ansvarlig chefredaktør for Frihedsbrevet, Mads Brügger, vil være til stede.

Udstillingen lukker igen den 11. juni 2023.

Du finder den på Spritten – C.A. Olesens Gade 3, 9000 Aalborg.

Åbningstiderne er fredag – Lørdag: 11.00 – 19.00, Søndag: 11.00 – 16.00. Åbningsevent torsdag den 25. maj: 16.00 – 20.00.

Del artikel

Andre læser også