Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En hyldest: Stor soldater-march går gennem midtbyen

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: Forsvaret
Foto: Forsvaret

I denne uge er en stor dag for det danske militær.

Det er nemlig Flagdag for Danmarks Udsendte – en årligt tilbagevendende og landsdækkende begivenhed, hvor Danmarks udsendte hædres for den indsats, de har ydet.

Dagen omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Udenrigsministeriet, Forsvaret, Redningsberedskabet, Politi og Sundhedsvæsenet.

Det fejres i de større byer i Danmark i dag, og det gælder også Aalborg.

Følg marchen gennem byen

I Aalborg bliver dagen markeret med en stor parade på Gammeltorv kl. 13.30-14.30.

Der vil først være taler, og herefter march gennem midtbyen.

En hyldest: Stor soldater-march går gennem midtbyen
Pressefoto

Soldater fra Trænregimentet går fra/til Gammel Torv via Adelgade, Bispensgade, Gravensgade, Vingårdsgade og Boulevarden/Østerågade.

Alle er velkomne til at overvære paraden og marchen.

Afholdt siden 2009

Flagdagen er dagen, hvor vi mindes og anerkender alle dem, som har kæmpet og arbejdet under ekstreme forhold i dansk tjeneste.

Flagdagen har været afholdt siden 2009, og er over årene i stadig større omfang blevet en national begivenhed, der markeres i hele Kongeriget.

Flagdagen består af et centralt arrangement i København samt en række lokale arrangementer i hele Rigsfællesskabet.

Om Flagdagen:

Den omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet.

Flagdagen er både en dag, hvor de faldne mindes og en dag, hvor de udsendte fejres.

Dagen er også en anerkendelse af og tak til de pårørende til de udsendte, som også bærer en del af byrden ved Danmarks internationale engagement.

Ideen til flagdagen kom fra overkonstabel Kim Eg Thygesen og blev besluttet af regeringen i 2009. I 2024 er det således 16. gang flagdagen bliver afholdt.

Del artikel

Andre læser også