Stor satsning på plads: Her skal Aalborgs største yogahus være

Skrevet af: Michael Qureshi

Af Stine Kjølby Christensen

For ikke så længe siden kunne migogaalborg.dk offentliggøre nyheden om, at Aalborg i efteråret bliver et nyt kulturhus rigere.

Aalborgenserne kommer til at kunne nyde godt af hele 3600 kvadratmeter, hvor blandt andet KaffeFair får en central plads i bygningen.

Generelt får kulturhuset et stort fokus på mentalt og fysisk velvære, hvorfor Aalborgs hidtil største yogahus også vil være at finde på adressen.

FOKUS Folkeoplysning står bag den store opgave, det er at skulle forvandle den gamle tobaksfabrik til et moderne samlingspunkt i hjertet af Aalborg Vestby.

Læs også: Gammel fabrik får nyt liv: Her åbner 3600 kvm Kulturhus i Aalborg

Adressen bliver Strandvejen 19, hvor både KaffeFair og YogaHuset vil være at finde under samme tag.
Topmoderne yogafaciliteter

FOKUS vil omdanne det meste af 1. salen til topmoderne yogafaciliteter og har allerede store visioner om at kunne tilbyde det bedste og mest varierende yogaprogram i hele byen, hvor alle er velkomne.

Sundhedschef Pia Holm Thomsen er meget taknemmelig for projektet, som kan give deres i forvejen dygtige og kvalificerede yogalærere endnu bedre forhold at undervise i.

”Årsagen til at vi i første omgang havde ambitioner om at opbygge et helt nyt yogahus, er fordi at vi ikke før har kunnet tilbyde vores kompetente yogalærere de helt rigtige rammer for undervisningen.

Det har vi mulighed for nu, hvilket betyder at vi i endnu højere grad kan sikre kvaliteten – både for vores instruktører og dermed også vores medlemmer!” fortæller Pia Holm Thomsen til migogaalborg.dk

Stemningsfuld indretning

YogaHusets kommende instruktører har ligeledes været med indover indretningen, hvor kvalitet, farver og materialer har været i fokus.

Det er nemlig vigtigt for instruktørerne, at de kan få lov at arbejde under de mest professionelle forhold og at alle kan føle sig tilpas.

Dette betyder for eksempel at der bliver installeret omklædningskabiner, der sikrer intimsfæren, ”Hot Yoga” får de helt korrekte varmepaneler, og de feminine toner er blevet udskiftet med douce farver og ægte trægulve.

”Udover de topprofessionelle faciliteter, så har vi samtidigt arbejdet imod at få skabt nogle sociale og hyggelige rammer. Blandt andet med et loungeområde, hvor man har lov til at sætte sig med en kaffe og tage en sludder med sin veninde før eller efter en yogatime” fortæller Pia.

KaffeFair og YogaHuset vil arbejde sammen om at skabe nogle gode sociale rammer for alle medlemmer.

Læs også: Blandt Danmarks største: Galerie Wolfsen håber på 15.000 til kunstmesse i weekenden

Unik og nærværende træning

YogaHuset bliver også det første i Aalborg til at tilbyde ”Aerial Yoga”, der er én af de nyeste og mest moderne retninger inden for yogaverdenen.

Det eneste redskab er et stykke silkestof, og herefter kan man forvente en time svævende i luften, hvor ens styrke og smidighed bliver udfordret til det yderste.

”Aerial yoga” eller ”hængekøjeyoga” er yoga, hvor man bruger tyngdekraften, og dermed komme dybere ind i strækkene.

Det kan være lidt angstprovokerende for voksne at hænge på hovedet, når man ikke har holdt det ved lige ved.

Derfor er det en skøn måde at udfordre sig selv på og finde sit indre legebarn frem!” forklarer yogalærer Charlotte Pape, som glæder sig til at undervise og udbrede aerial yoga til aalborgenserne.

YogaHuset får hele fem sale til rådighed, men alligevel har man valgt at sætte det kvalitetskrav, at hvert hold kun må have 16 deltagere.

Der skal nemlig være fokus på ro og nærvær til den enkeltes træning – uanset ens alder og fysiske tilstand.

YogaHuset kommer også til at tilbyde underholdende yogatimer til de yngste medlemmer.
Aalborgs første certificerede yogauddannelse

Derudover kommer YogaHuset også til at gå i front med at tilbyde den meget eftertragtede og certificerede hot yoga-uddannelse på enten 50 eller 200+ timer.

Et tilbud der endnu ikke findes andre steder i Aalborg.

Yogalærer Maj Ingemann-Molden mærker allerede stor interesse fra håbefulde elever.

”Vi oplever allerede nu en kæmpe efterspørgsel, og jeg bliver kontaktet næsten dagligt af folk, som har fået nys om, at vi kommer til at tilbyde uddannelsen.

Indtil nu har det kun været i Aarhus, fordi der slet ikke eksisterer noget lignende, der er godkendt af den branche, som organisationen står for.” forklarer Maj og tilføjer:

”Det er virkelig en drøm, der går i opfyldelse for mange yogier, men også for mig. Hot Yoga er mit hjertebarn, men jeg har netop ikke mødt nogle før, som var parate til at investere det der skulle til, for at det blev ordentligt. Men nu sker det endelig!”

Yogalærerne Maj Ingemann-Molden (t.v.) og Charlotte Pape glæder sig til at præsentere Aalborgs mest varierede yogaprogram.
Sundhed for både krop og sjæl

Indtil nu er det kommende yogaparadis ikke meget andet end nogle nøgne vægge i en stor bunke byggerod.

Men med FOKUS’ visioner og engagement for projektet, så kan interesserede godt glæde sig til efteråret. Og yogalæreren Maj er slet ikke i tvivl om, at det vil blive en kæmpe succes.

”Hele den her branche er bestemt et sted, hvor vi også fremover vil se en eksplosiv vækst. Yogaen har eksisteret i 5000 år, så der er vist ingen grund til at frygte, at den bare forsvinder igen. Og i vores stressede og digitaliserede verden har vi virkelig brug for en modvægt” afslutter Maj.

Er du ikke allerede blevet VIP-medlem i Aalborg? Du kan stadig nå det!
Som medlem af ClubAalborg får du hver måned tilsendt en digital GoodiePack fyldt med fede fordele, som du kan gå på opdagelse med i hele byen!

INTROPRIS: Kun 10 kr. resten af marts!

Læs mere her eller følg os på Instagram.