Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor ros til Nibe Festival: Westlife vender gerne tilbage

Af Stine Kjølby Christensen
Arkivfoto / Westlife på Nibe Festival
Arkivfoto / Westlife på Nibe Festival

Endelig skinner solen fra en skyfri himmel over Nibe Festival.

Til dagens pressemøde beretter festivalleder Peter Møller Madsen, at dagen i går forløb planmæssigt trods det ustadige vejr – men at det alligevel varmede organisationen at stå op til et “ordentligt” festivalvejr i morges.

“Vi har ikke vaklet på noget tidspunkt – og det skal vi heller ikke. Det skal aldrig være vores skyld, at vores publikum føler sig udfordrede af forholdene.

Vi skal gøre, hvad vi kan, og hele tiden møde dem med et smil,” forklarer han.

Stor ros til Nibe Festival: Westlife vender gerne tilbage

Et andet tema på dagens pressemøde var stolthed. Et ord, der er vigtigt at huske på i de intense dage, hvor organisationen bag arbejder i døgndrift for at skabe optimale forhold for årets festivalgæster.

Westlife vender gerne tilbage

I går var en særlig gæst forbi, der igen mindede Peter Møller Madsen om netop dette.

“Jeg mødte borgmesteren i går, der havde været heroppe hele dagen. Han skulle med natbussen hjem, men fik da lige sagt på vejen, at vi skulle huske at være stolte over det, vi laver, og at han havde haft en dejlig oplevelse.

Det er jo det bedste, vi overhovedet kan få at vide.”

Men det er ikke kun borgmesteren, der roser organisationen.

Nibe Festival har nemlig allerede modtaget en mail fra festivalens helt store hovednavn, Westlife, der spillede på Store Scene onsdag aften.

“Westlife sendte feedback til os, hvor de storroste arrangementet, at det havde været en kæmpe oplevelse, og at de håbede at komme tilbage.

At så stort et band, der turnerer over hele verden og er vant til at få, hvad de peger på, har haft en god oplevelse hos os, vidner jo bare om, at vi er en festival med hjertet placeret på rette sted. Igen: Vi skal være så stolte,”

Stor ros til Nibe Festival: Westlife vender gerne tilbage
Foto: Christine Luca, MigogAalborg

Gode tal i storm og regn

Også festivalformanden, Thomas Larsen, havde kun gode ting tilovers på pressemødet – på trods af et udfordrende vejr i går.

“Der er ingen tvivl om, at det var en rigtig hård dag for vores folk. Det er udfordrende, når vejret teer sig sådan – men heldigvis gik det hele som smurt og rent økonomisk har vi heller ikke noget at klage over.

Jeg havde overvejet om vi, pga. vejrudsigten, skulle skrue lidt ned for vores budget, der var beregnet til 4 mio. kr., men lod være. Vi endte med at sælge for 4,1 mio., så det kunne jo ikke være bedre.

Vi hørte ellers, at mange af vores gæster blev hjemme pga. vejret – så dem, der er kommet, har virkelig givet den gas. Indtil videre kan vi kun berette om en ubetinget succes fra vores side,” slutter Thomas Larsen.

Stor ros til Nibe Festival: Westlife vender gerne tilbage

Del artikel

Andre læser også