Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor overraskelse: Madfar trækker sig ud af Café Lindholm

Af Michael Qureshi

Den kendte blogger og kok Madfar har netop meddelt i et Facebook-opslag, at han ophører samarbejdet med partneren Rene Maxwell.

Det får den konsekvens, at Madfar trækker sig ud af det ellers store Café Lindholm-projekt, som duoen havde bygget op over det sidste år.

Café Lindholm har haft god vind i sejlene på at lave lækker mad i smukke omgivelser ved Lindholm Høje, og blandt andet deres bøfsandwich og drengerøvsbræt om søndagen har været populære.

Ophører samarbejdet

Men nu er det slut. Det skriver Madfar i et længere Facebook-opslag. Fremadrettet kører Rene Maxwell café-projektet uden Madfar.

Du kan læse det herunder;

“Maxwell & Madfar ophører samarbejdet

Cafe Lindholm har det seneste års tid været drevet af undertegnede (Madfar.dk) og Rene Maxwell.

Jeg er glad for hvor cafeen står i dag og det seneste år har været en spændende proces. Da vi ikke er enige om den fremtidige drift og retning for Cafe Lindholm har vi valgt at ophøre samarbejdet. Cafeen drives videre af Rene Maxwell i et koncept og konstellation uden Thomas Farsinsen/Madfar.dk.

Dette vil ikke medføre ændringer for fremtidige aftalte selskaber.
Vi takker alle der har støttet os det seneste år.

Yderligere spørgsmål besvares ikke her i tråden”.

MigogAalborg har været i skriftlig kontakt med Madfar, der ikke ønsker at uddybe yderligere lige nu.

Madfar har tidligere arbejdet for La Locanda og har derudover en populær madblog, hvor han har 5.500 følgere på Facebook blandt andet.

Del artikel

Andre læser også