Stor onsdag i Friis: Kom til gratis gin-smagning

Skrevet af: Michael Qureshi

Mange har allerede påskeferie nu, mens resten af landet går på påskeferie nu på onsdag.

Den 28. marts bliver derfor en af de helt store shoppingdage i Aalborg, hvor midtbyen har åbent helt frem til klokken 22.00 med koncert og masser af aktiviteter.

Det gælder også inde i selve Friis Shoppingcenter, hvor man disker op med et væld af spændende aktiviteter og events.

Helmuth bag baren til Gin-smagning

I samarbejde Friis Shoppingcenter afholder MigogAalborg på onsdag 28. marts et ginsmagnings-event i Friis.

Det bliver gutterne fra Helmuth, kåret i lørdags til Byens Bedste Cocktails til AALBORG AWARDS, der står i baren fra 19-21.

Helmuth-bartenderne er eksperter i gin, og skal selv afholde en kæmpe Gin Festival – Summer Edition senere på foråret. De vil fortælle lidt mere om, hvordan man smager forskel på gin, forskellighederne og hvordan man mixer den perfekte drink med gin som ingrediens.

Ikke mindst er der masser af lækre smagsprøver, da vi har været så heldige, at Nordisk Brænderi her fra det Nordjyske støtter op om eventet og leverer noget af det allerfineste gin.

“Gin er meget in i tiden, og vi synes, det giver et godt afsæt til påskeferien, at vores kunder kan kigge forbi og smage lidt og lære lidt mere om den gode gin. Vi har tidligere haft Helmuth til at levere til vores events, og det spiller bare. De er meget professionelle, og kan deres kram,” siger Gitte Stokbro Kristensen, marketing manager i Friis Shoppingcenter.

Det bliver på Plan 1 mellem Tiger of Sweden og H&M, at der stilles et barområde op, og hvor aftenens DJ også står og spiller lidt sprødt musik.

Smag på insekt-snacks

Der er også smagsprøver i en lidt anden genre både tirsdag og onsdag i Friis. MigogAalborg har tidligere skrevet om Aalborg-drengene fra Crickster, der blandt andet har været med kort i Løvens Hule. De sælger snacks lavet på insekter. Der vil  være mulighed for at smage ristede insektsnacks, dadelkugler med kakao og buffalo-ormemel og forleden lancerede de verdens første leverpostej lavet på insekter og grøntsager. De kalder den for Levepostej.

De står der både tirsdag 11-15 og onsdag 16-21 og byder på smagsprøver, og man bliver overrasket hver gang over, at insekter kan smage ret lækkert.

Masser for børnene

I påskeferien kan børn gå på skattejagt i Friis Shoppingcenter. Når børnene har fundet de 5 gemte påskeæg, får de et Kinderæg som præmie og er samtidig med i konkurrencen om et gavekort til Friis Shoppingcenter.

Skattejagten foregår i hele centrets åbningstid i dagene lørdag d. 24. marts samt mandag-onsdag d. 26.-28. marts og lørdag d. 31. marts.

“Vi ved børnene har fri hele ugen, og der er mange børnefamilier som gerne vil ind til byen og shoppe lidt. Så kan man kombinere shopping med, at der også er masser af sjov for børnene. Det gør vi altid meget ud af også at huske på hele familien,” forklarer Gitte Stokbro Kristensen.

Onsdag aften før påske vil der også være mulighed for at få lagt en gratis quick make-up af makeupartist Charlotte Faber, og man kan også få lagt en gratis neglelak hos Matas.

Det er første gang nogensinde, at midtbyens butikker holder en Day&Night så tidligt på året. Tidligere har der kun ligget i juni og september. Men der forventes meget af onsdag.

“Det er en dag, hvor rigtig mange har fri. Det er også lønningsdag, så der er penge på kontoen, og folk ved, at der kommer nogle helligdage, hvor alt er lukket. Så vi tror, at vi kommer til at se mange ude og shoppe på onsdag. Derfor er vores intention at skabe de bedst mulige rammer med aktiviteter, som gør det til en god dag for alle, der kigger inden for i Friis Shoppingcenter,” slutter Gitte Stokbro Kristensen.

Se mere til de spændende påskeaktiviteter for alle aldre i Friis Shoppingcenter lige her

Nyt udspil fra regeringen: Forsamlingsforbud kan hæves til 50 personer fra mandag

Skrevet af: Michael Qureshi
Arkivfoto Statsministeriet
Arkivfoto Statsministeriet

Det nuværende forsamlingsforbud på 10 personer ser ud til at blive hævet til 50 personer fra på mandag.

Det er regeringens udspil i et brev til partilederne i Folketinget. Det skriver både DR, TV 2 og Ritzau som alle er i besiddelse af brevet.

Derudover skal det være muligt at afholde arrangementer med 500 siddende personer, og det gælder også Superligaen.

Hæves til 100 personer i juli

Derfra er det ifølge udspillet planen, at forsamlingsforbuddet hæves til 100 personer fra 8. juli, og i august skal det så hæves til 200 personer.

Hvis regeringens udspil bliver til virkelighed vil det betyde, at det også vil være muligt at holde fx en konference med siddende deltagere eller lignende, samt at idrætten eksempelvis Superligaen, kan samle op til 500 personer til kampene.

Her er det et krav, at tilskuerne sidder ned, skriver statsminister Mette Frederiksen i brevet ifølge DR og Ritzaus Bureau.

Politiet skal stadig have mulighed for at nedlægge opholdsforbud, hvis det står til regeringen.

De opholdsforbud har været taget i brug et par gange i løbet af coronakrisen, fordi der har været for mange personer forsamlet på ét sted – blandt andet i Københavns nordhavn og på Islands Brygge.

Opdateres

Efter regnvåd weekend: Sommervarmen vender retur i næste uge

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Stine Kjølby Christensen
Foto: Stine Kjølby Christensen

Det blev en regnfuld torsdag, og fredagen har ikke været meget bedre i Aalborg.

Flere steder i Jylland faldt der næsten en hel måneds nedbør på bare et døgn, hvor man her i Aalborg-området fik omkring 20 millimeter regn i det seneste døgn.

Men snart kan paraplyen pakkes sammen igen. I næste uge vender sommervarmen nemlig tilbage.

Det fortæller vagtchefen hos DMI Lars Henriksen til MigogAalborg.

Hvis man kigger på de mest optimistiske prognoser kan vi ramme helt op til 23 grader i næste weekend.

“Der er stadig lang tid til næste weekend, så det er selvfølgelig forbundet med en vis usikkerhed. Men sikkert er det at efter en ustadig og kølig weekend i Nordjylland, så stiger temperaturerne klart i næste uge, og det bliver mere sommerligt. Eneste usikkerhed er, hvor stabilt det bliver.

Om det bliver med fuld sol eller der kommer nogle tordenbyger lokalt indimellem,” siger Lars Henriksen.

Læs også: Iskold sommernyhed: Restaurant frister med hjemmelavet Nutella-is

Kilde: DMI

Næste weekend ser lovende ud

Næste weekend ser virkelig lovende ud med temperaturer fra 19 grader og op til de 23 grader og fuld sol.

Er vi virkelig heldige, så runder den 25 grader og dermed endnu en vaskeægte sommerdag som vi oplevede tidligere på ugen.

“Det ser lovende ud, så meget kan jeg godt sige,” lyder det fra vagtchef Lars Henriksen.

Så er det jo rigtig godt, at Vestre Fjordpark har fået vandet tilbage, og fra i dag er det tilladt at bade der igen. Du kan selv tjekke prognoserne hos DMI her

Burger Week hos Bogø

MigogAalborg har i samarbejde med Bogø-kæden lavet Burger Week hos Bogø. Resten af ugen får du en burgermenu med valgfri burger, fritter, sodavand og valgfri dip til 50 kr. Læs mere her 

Gode nyheder: Ingen nye tilfælde af Corona-smitte i Nordjylland seneste uge

Skrevet af: Michael Qureshi
Pressefoto Region Nordjylland
Pressefoto Region Nordjylland

Corona har fyldt rigtig meget i vores bevidsthed de seneste tre måneder.

Men for første gang siden marts tyder alt på, at Corona-virussen stort set er forsvundet her i Nordjylland. Det fortæller ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital Henrik Nielsen til TV 2 Nord.

Han siger til tv-stationen, at der har været 0 nye tilfælde af Corona-smittede i hele Nordjylland den seneste uge.

“Corona er næsten væk fra Nordjylland. Over den sidste måned har der været meget få tilfælde, og ingen nye tilfælde over den sidste uge,” siger ledende overlæge Henrik Nielsen til TV 2 Nord.

10 indlagt i Nordjylland

Ifølge den seneste overvågningsrapport fra Statens Serum Institut er tallene også ganske pæne for Nordjylland. Her var der kun 10 indlagt med Corona heraf 4 på intensiv og 2 i respirator.

Tidligere i forløbet har det tal været over 30, men Nordjylland har generelt været den region i hele landet med færrest tilfælde af smittede og indlagte.

Status er desuden, at ud af 53.705 testede for Covid-19 i Nordjylland, er 436 bekræftet smittet. 101 patienter har i alt været indlagt med Corona-virus, og der har været 22 dødsfald, hvor de afdøde har været smittet med virussen.

Nye bekræftede COVID-19 smittede per 100.000 indbyggere (incidens) de seneste 7 dage fordelt på kommuner.

Kilde: Statens Serum Institut

Burger Week hos Bogø

MigogAalborg har i samarbejde med Bogø-kæden lavet Burger Week hos Bogø. Resten af ugen får du en burgermenu med valgfri burger, fritter, sodavand og valgfri dip til 50 kr. Læs mere her