Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor nyhed afsløret: Aalborg Lufthavn åbner billig sommerrute til Bornholm

Af Michael Qureshi
Nu kan man komme til Bornholm på 1 time og 15 minutter fra Aalborg
Nu kan man komme til Bornholm på 1 time og 15 minutter fra Aalborg

På et pressemøde i Aalborg Lufthavn tirsdag formiddag blev en ret så stor nyhed præsenteret.

Fra den 15. juni åbner man for en helt ny indenrigsrute. Og det er direkte til solskinsøen Bornholm, som flyselskabet DAT kommer til at stå for.

Det bliver med to ugentlige afgange, og priserne er mere end spiselige. DAT lover priser fra 399 kr. per vej.

Ruten bliver i første omgang en sommerrute, der løber fra den 15. juni til 17. september. Turen kommer blot til at vare en time og et kvarter.

Direktør for Aalborg Lufthavn Søren Svendsen var begejstret for at kunne fortælle nyheden om, at man for første gang siden 1938 åbner en ny indenrigsrute.

“Det er en kæmpe nyhed for os. For nordjyder har det været mere end besværligt og ikke mindst dyrt at komme til dejlige Bornholm.

Nu får vi endelig muligheden for at give en meget kort rute direkte til Bornholm. Derudover glæder vi os også til at byde en masse bornholmere velkommen heroppe. Vi har faktisk indgået et samarbejde med Faarup Sommerland, der gør, at der vil være gratis transport op til Faarup Sommerland, når man kommer ud fra Bornholm-flyet,” siger Søren Svendsen.

Stor nyhed afsløret: Aalborg Lufthavn åbner billig sommerrute til Bornholm
Bornholm er et skønt sted at holde ferie om sommeren

DAT har i forvejen flere ruter til Bornholm blandt andet fra København og Billund, men de glæder sig til at tage hul på Aalborg-ruten. Det bliver i øvrigt Danmarks længste indenrigsrute på 370 kilometer.

“Jeg tror ikke, at vi kan finde et sted i Danmark, hvor vi gør en større forskel med en indenrigsrute. Det har virkelig været besværligt at komme fra Nordjylland til Bornholm.

Vi synes også, at vi giver nogle rigtig fornuftige prisalternativer i forhold til, hvad det ellers koster at tage den rute i dag. Man kan selvfølgelig flyve fra Aalborg til København, og så videre til Bornholm med vores fly, men det bliver bare dyrere, for SAS skal også have nogle penge for billetten til København,” fortæller Jesper Rungholm, CEO i DAT.

“I 2015 startede vi en direkte flyforbindelse mellem Billund og Bornholm. Denne rute var en stor succes, og vi er sikre på, at nordjyderne har lige så stor lyst til at rejse til Bornholm som i Region Sydjylland,” tilføjer Jesper Rungholm.

Man kan allerede nu tjekke priser ud og booke billetter til ruten lige her

Friis Shoppingcenter løfter lidt af sløret: Så stort bliver Dalle Valle

Stor nyhed afsløret: Aalborg Lufthavn åbner billig sommerrute til Bornholm
Friis Shoppingcenter

Del artikel

Andre læser også