Stor mangel på voksenvenner: Næsten 80 børn er på ventelisten i Aalborg
For nogle børn er det helt naturligt at have bedsteforældre, andre voksne familiemedlemmer eller et stort netværk omkring sig.
For andre ser virkeligheden anderledes ud.
Det kan skyldes sygdom, en flytning, familieforhold eller ganske enkelt, at barnet har et spinkelt familienetværk.
Børns Voksenvenner arbejder for at give børn flere nære og trygge relationer til voksne, som kan styrke deres selvtillid og give dem mere mod på livet.
Men lige nu mangler der voksenvenner i Aalborg.
“Der er rigtig stor efterspørgsel lige nu. Næsten 80 børn står lige nu på venteliste til at få en voksenven i Aalborg og omegn.”
Det fortæller Tina Mogensen, som er venskabskoordinator i Nordjylland, til Migogaalborg.
Derfor håber Børns Voksenvenner på flere frivillige, der har lyst til at give et barn lidt ekstra nærvær, tid og fællesskab.
Det handler om at være en ekstra voksen
At være voksenven handler ikke om at være barnepige eller aflastning.
Det handler om at være en ekstra voksen og ven i et barns liv.
Børnene er mellem 6 og 16 år, og særligt børn på 6-7 år og 11-12 år søger lige nu om at få en voksenven.
Som voksenven bruger man typisk omkring 4-6 timer om måneden sammen med barnet.
Det kan være en tur på legepladsen, en eftermiddag med saftevand og kage, en tur i skoven eller måske bare en film på sofaen.
“Det handler om nærvær og hygge og om at have en, man glæder sig til at være sammen med et par gange om måneden,” siger Tina Mogensen.
Nogle venskaber er fyldt med aktiviteter og ture, mens andre mest består af hyggelige eftermiddage derhjemme. Det er helt op til det enkelte match.
Man kan for eksempel tage på skøjter, kælke, spille fodbold, klatre, gå ture i naturen eller se en film sammen.
Det rigtige match er vigtigt
Selvom behovet for voksenvenner er stort, handler det ikke om bare at finde en ledig voksen og et barn på ventelisten.
Børns Voksenvenner bruger tid på at finde det rigtige match ud fra blandt andet geografi, fælles interesser og personlig kemi.
“Det er ikke sådan, at man bare får et barn. Man bliver matchet ud fra forskellige faktorer, så man har et fælles standpunkt,” forklarer Tina Mogensen.
Interesserne kan være meget forskellige.
En pige har eksempelvis haft et ønske om at lære at strikke og brodere, og her fandt Børns Voksenvenner en voksenven, som kunne lære hende netop det.
En anden var vild med teater og blev matchet med en voksenven, der selv var skuespiller.
“Vi bestemmer ikke, hvad man laver i venskaberne. Vi sætter rammerne og laver forarbejdet, så der kommer et godt match,” siger Tina Mogensen.
Både barnet og den voksne er desuden med til at vurdere, om kemien er der. Man må gerne sige nej tak, hvis det ikke føles rigtigt, og så forsøger Børns Voksenvenner at finde et andet match.
For målet er ikke bare at skabe en kontakt, men et venskab.
Det er ikke kun barnet, der får noget ud af det
Når man hører om behovet for frivillige, kan det være nærliggende at tænke, at voksenvennen først og fremmest skal hjælpe et barn.
Men ifølge Tina Mogensen opdager mange frivillige hurtigt, at relationen er gensidig.
“Det, vi ofte hører fra voksenvennerne, er, at de måske troede, at de skulle ud og hjælpe eller redde et barn. Men man finder faktisk ud af, at det er gensidigt,” fortæller hun.
Både børn og voksne glæder sig til deres tid sammen, og for mange voksne bliver det en berigende del af hverdagen.
“Det er utroligt livsbekræftende. Det er sjovt og giver noget indhold. Man føler sig beriget,” siger Tina Mogensen.
Der er heller ikke en fast slutdato på et venskab.
“Vi kalder det jo venskaber, og det er, fordi der ikke er nogen slutdato,” forklarer hun.
Kræver ingen særlige kvalifikationer
Man behøver hverken have en pædagogisk baggrund eller særlige kvalifikationer for at blive voksenven.
Voksenvennerne er meget forskellige, men fælles for dem er, at de har lyst til at gøre en forskel og har omkring 4-6 timer om måneden, de kan bruge på relationen.
Det er samtidig vigtigt, at man kan se sig selv have stabile rammer omkring venskabet i mindst et års tid.
“Vi er med på, at man også har et øvrigt liv, og det skal passe ind i kalenderen. Men det er vigtigt som voksenven, at man i hvert fald kan se sig selv et års tid frem med stabile rammer,” siger Tina.
Der er altså ikke tale om et frivilligt projekt, man binder sig til i et par måneder. Tanken er, at relationen med tiden skal udvikle sig til et rigtigt venskab.
Og man står ikke alene med ansvaret.
Børns Voksenvenner er med på sidelinjen og tilbyder støtte og sparring undervejs.
Skulle et match mod forventning ikke fungere, hjælper organisationen også med at få afsluttet relationen på en god måde og forsøger at finde et nyt match.
Sådan bliver du voksenven
Hvis man overvejer at blive voksenven, starter det med en ansøgning, hvor man fortæller lidt om sig selv og sine interesser.
Herefter bliver man kontaktet på mail eller sms og får en telefonsamtale med en medarbejder.
Der kommer også en matchmaker på hjemmebesøg, og man deltager i et kort forberedelseskursus, som kan foregå fysisk eller online.
Børns Voksenvenner indhenter børne- og straffeattest, og når man er godkendt, er man klar til at blive matchet med et barn.
Hvor lang tid der går, før det sker, afhænger af, hvornår det rigtige match dukker op – blandt andet geografisk og interessemæssigt.
For Tina Mogensen er det vigtigste, at det ender med en relation, som begge parter har lyst til.
“Hovedmissionen er at udvide et barns voksennetværk. Det skal være en god oplevelse for både børn og voksne,” siger hun.
Og med næsten 80 børn på ventelisten er der lige nu brug for flere voksne, der har lyst til at blive en ekstra vigtig person i et barns liv.