Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor løbsdag i Aalborg: Danmarksmesteren kåres på søndag

Af Michael Qureshi

Det er ikke hver dag, at en DM-finale afvikles her i Aalborg.

På søndag den 15. april er en kæmpe dag for travsporten på Racing Arena Aalborg. Her afholdes en af årets helt store væddeløbsdage. Danmarksmesterskabet for travtrænere afgøres på søndag, og der er gratis entré for alle.

Danmarks 10 bedste travkuske dyster over seks løb mod hinanden i jagten på titlen og æren som Danmarksmester 2018, og hjemmebanens to deltagere – Jeppe Juel og Anders Pedersen – er blandt favoritterne til at løbe med titlen.

Danmarksmesteren modtager en præmie på 50.000,- kr., mens der 25.000,- kr. til nummer to, og 15.000,- kr. til nummer tre.

En dag ud over det sædvanlige

Racing Arena Aalborgs nye banechef Lars Hellerup lover, at det bliver en dag ud over det sædvanlige på den populære travbane.

“Det er jo en stor begivenhed i sig selv, at der kåres en Danmarksmester på søndag. Det er de allerbedste fra hele landet, der skal dyste, og vi gør noget helt særligt ud af dagen. Vi åbner dørene klokken 12.00, og 12.30 køres de 10 travkuske ud på banen i luksuriøse biler for at blive interviewet og præsenteret,” forklarer Lars Hellerup til MigogAalborg.

Han fortsætter;

“Danmarksmesteren bliver fejret med den helt store præmieoverrækkelse, hvor der sprøjtes med champagne. Der er også tradition for, at vinderen ryger en tur i søen, så det skal nok blive sjovt at se på,” forklarer banechefen.

Stor løbsdag i Aalborg: Danmarksmesteren kåres på søndag

Tag børnene med – Lagt op til en stor familiedag

Der bliver også delt slikposer ud til børnene, og i det hele taget er der lagt op til en stor familiedag på Racing Arena Aalborg.

“Selv hvis man ikke går helt vildt op i travsport, så bliver det en sjov dag, som hele familien kan være med til. Det er lidt en oplevelse ud over det sædvanlige, og atmosfæren bliver helt sikkert rigtig god.

Man behøver heller ikke at sætte hele dagen af til det, man kan bare komme og overvære nogle løb, og ellers bare nyde søndagen med en lidt anderledes begivenhed i Aalborg,” siger Lars Hellerup.

Masser af ekstra store gevinster at hente

For de spillelystne er dagen også interessant, da der spilles med fra resten af Skandinavien. Der er derfor ekstra store gevinster at hente til de, der har lyst til at prøve lykken i de forskellige spilformer.

Har du ikke prøvet at spille på heste før er det ikke noget problem, da Racing Arena Aalborg har spilleguider, der kan hjælpe dig.

Der er altså al mulig grund til at invitere venner og familie med til en forårsdag på banen og oplev ægte hestekræfter og kuske i topklasse.

Finaledagens program er:

12:30:

DM-Deltagerne ankommer i VIP Sponsor biler fra Skoda & Bilforum Import, Nørresundby.

Interview af DM-deltagere foran publikum ved The Wishing Stone Winner Circle

Vores sponsor Skoda uddeler slik til store og små børn.

13:35:

Prøveløb starter

14:00:

Løb starter

Du kan læse mere om det her

Du kan se det nøjagtige baneprogram til DM her

Del artikel

Andre læser også