Stor koncert måtte afbrydes i Aalborg: Tim Christensen deler vild video fra scenen
Det ser ikke ud til, at Aalborg Regatta og vejrguderne har været på god talefod her i 2024.
Den store begivenhed, som typisk trækker over 100.000 mennesker til Havnefronten i Aalborg, har i år virkelig været hårdt udfordret af vejret.
Hvis det ikke har regnet, så har der været storm.
Lørdag aften kulminerede den del så, da Tim Christensens koncert måtte afbrydes efter blot 40 minutter.
Der var ellers et flot fremmøde blandt tusinder af aalborgenserne, som insisterede på at komme afsted til den store gratis koncert.
Skybrud, lyn og torden
Koncerten var allerede fra start ramt af konstant regn og endda et skybrud.
Men da det begyndte at lyne og tordne, så var der ikke andet for end at trække stikket. Sikkerhed fremfor alt.
Ifølge Tim Christensen begyndte teknikken også at fejle grundet regnen.
Tim Christensen delte efterfølgende en ret vild video fra selve scenen, hvor man tydeligt kan se, hvor slemt regnvejret var. Det var nærmest som at være ufrivilligt i badeland.
Han har også sendt en hilsen til publikum, der mødte op.
“Kære Aalborg.
I var så seje i aftes. Men efter 40 minutter blev regnen for voldsom på teknikken på scenen, til at det var ansvarligt at fortsætte.
Tusind tak for at I troppede så talstærkt op trods vejret. Lad os tage revanche næste gang.
Du kan se videoen herunder