Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor kæde gik konkurs: Nu åbner de ny butik i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Brdr. Simonsen åbnede i slutningen af 2020 en stor butik i Algade, men herretøjskæden, som har markedsført sig selv på at have landets laveste priser på tøj til mænd, måtte i marts dreje nøglen om på kædens 15 butikker, da de gik konkurs.

Men nu er der nyt om kæden. Brdr. Simonsen får nemlig ny ejer og genopstår i en ny version. Det meddeler den nye ejer i en pressemeddelelse.

Her i Aalborg genåbner butikken på Algade 8 lige ved siden af det gamle lokale.

Store ambitioner for kæden

Steen Wøhlk, ejer af Sportsfield Int., der driver REBEL Company, Pro-Dress og Rocks ApS, har købt Brdr. Simonsen og det videreføres i et nyt selskab Brdr. Simonsen af 2022 ApS.

Selskabet får hovedsæde i Malling ved Århus og begge brødre er ansat i det nye set up.

Brdr. Anders og Chris an Simonsens livsværk ” Brdr. Simonsens Menswear ”, genåbnes af de tre erfarne tøj folk i en ny og stærkere udgave.

Steen Wøhlk, der har en lang karriere i tøjbranchen, blev for kort tid siden præsenteret for konceptet ” Brdr. Simonsens Menswear” . Han blev begejstret for de to glade og flittige nordjyder, som siden 2016 har udviklet en kæde med 14 butikker og egen webshop og omkring 100 medarbejdere.

”Butikkernes placeringerne er rigtige, kæden har et super godt personale og verdens bedste kunder” udtaler brødrene.

Det set-up passer ifølge Steen Wøhlk godt l Sportsfield Int., der allerede har en række stærke koncepter og brands i porteføljen inden for beklædning til industri, sport og mode, og med egen produktion i Europa og Asien.

”Jeg er sikker på, at vi sammen kommer til at skabe nogle nye, spændende rammer og synergieffekter, idet vi allerede har en veldrevet virksomhed. Det kommer afgjort til at gavne Brdr. Simonsens mange trofaste gode kunder” fortæller Steen Wøhlk. Og han fortsætter:

”Vi kommer til at genåbne med et brag og et væld af stærke tilbud, hvor vi glæder os til at se både nye og trofaste ” Brdr. Simonsens Menswear”- kunder. ”

Tilgodesedler og gavekort kan indløses, når butikkerne genåbner.