Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor interesse for Aalborgs nye bydel: Lejligheder på Spritten rives væk

Af Michael Qureshi
Visualiseringer: Dimension Design
Visualiseringer: Dimension Design

Der er masser af aktivitet i Aalborgs nye bydel Spritten, hvor byggeriet fortsætter trods den aktuelle sundhedskrise.

I øjeblikket arbejdes der på højtryk for at få de første beboelsesbyggerier Høkergården og Taffeltårnet klar til indflytning i starten af næste år.

Høkergården er opkaldt efter Høkersnapsen, der blev produceret på fabrikken i Aalborg fra 1991 til 2015.

Den 11. etager høje bygning er placeret mod sydvest på grunden ved den gamle spritfabrik og rummer foruden en række ungdoms- og seniorboliger for Himmerland Boligforening også 42 arkitekttegnede ejerlejligheder med flot udsigt og store altaner, som ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen har haft i salg siden efteråret 2019:

“Interessen for lejlighederne i Høkergården har været så stor, at alle projektets 3- og 4-værelses lejligheder var solgt i løbet af 10 dage.

Disse lejligheder har især været populære for købere, som flytter fra hus til lejlighed,” fortæller Martin Lindhøj, som er projektmægler hos Thorkild Kristensen, og fortsætter:

Stor interesse for Aalborgs nye bydel: Lejligheder på Spritten rives væk
Sådan ser byggeriet ud lige nu

Store lejligheder i høj kurs

“Har man været vant til at bo i hus i mange år, kan det være en omvæltning at flytte til en toværelses lejlighed med standardløsninger.

Derfor er det netop de store lejligheder, der har været i høj kurs, hvor man samtidig har haft mulighed for at tilpasse boligen tidligt i processen.

Det er særligt køkken, elektronik og gulve, som køberne gerne vil sætte sig eget præg på. De resterende 2-værelses lejligheder sælges typisk tættere på indflytningsdatoen som forældrekøb eller til unge par.”

Byggeprocessen for Høkergården er fortsat på et stadie, hvor det er muligt for nye købere at sætte sit eget præg på lejlighederne.

“Vi har store forventninger til de to beboelsesbyggerier, som har været startskuddet til den attraktive bydel på området ved den gamle spritfabrik,” siger Martin Lindhøj.

Stor interesse for Aalborgs nye bydel: Lejligheder på Spritten rives væk

Bydelsforening etableres

Den gamle industrigrund i Vestbyen vil de kommende år undergå en forvandling, som er præget af kulturarv, kunst, arkitektur og gastronomi.

Men de fremtidige beboere kan allerede nu glæde sig over en ny bydelsforening, som A. Enggaard er drivkraften bag, og som alle kommende beboere automatisk bliver medlem af:

” Vi har etableret en ny bydelsforening for Spritten, som får ansvaret for at understøtte bylivsskabende aktiviteter både under og efter byggeriet er færdigt.

Vi er overbeviste om, at ordningen kan give det nye område de mest optimale betingelser for at udvikle sig til en levende og velfungerende bydel, forklarer Morten Løgsted, projektudviklingschef i A. Enggaard.

Han fortsætter;

“Det har været vigtigt for os at facilitere rammerne for den nye bydel så tidligt som muligt. Eksempelvis er der flere fællesarealer og en tagterrasse med en imponerende udsigt, som medlemmerne i bydelsforeningen får fri adgang til.”

Del artikel

Andre læser også