Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rent van(d)vid: Kæmpe husbåd er netop sat til salg

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: Thorkild Kristensen
Foto: Thorkild Kristensen

Er du træt af at klippe græs og alt det andet evindelige havearbejde?

Og har du altid drømt om at bo med udsigt over vandet?

Så er det oplagte svar en husbåd – eller en bobåd, som det også kaldes.

Sådan en er der netop kommet til salg i Aalborg i høj kvalitet med alt det, man nærmest kan drømme om.

Tårnhøj komfort

Der er mulighed for at udleve drømmen om et nomadeliv til søs, for den monstrøse bobåd med 100 kvadratmeter bolig er nem at sejle og har kun 2.800 motortimer bag sig.

Den er udstyret med fire kahytter, fire toiletter, en kæmpestor flybridge, stor salon, et lækkert køkken, værksted og kran.

Rent van(d)vid: Kæmpe husbåd er netop sat til salg
Foto: Thorkild Kristensen
Rent van(d)vid: Kæmpe husbåd er netop sat til salg
Foto: Thorkild Kristensen

Bådens sikkerhedssystem og navigationsudstyr er fuldkommen up-to-date, og det samme kan man sige om bådens generelle stand.

Ja, der mangler ikke rigtig noget.

På trods af, at alt det er en del af ‘pakken’, byder båden alligevel på et virkeligt højt niveau af komfort, lyder det i salgsannoncen fra Thorkild Kristensen.

Der er eksempelvis gulvvarme på badeværelset, velisolerede vinduer og smart overdækning, så man kan slå op, når det ubeslutsomme danske vejr går fra sol til regn.

I salonen kan der være op til tyve personer, så hvis man vil invitere familien til en anderledes fødselsdagsfest eller julefrokost, så er der masser af mulighed for det.

Og når snapsen skal ud igen, er der rig mulighed for det også på de i alt fire toiletter.

En lækker bådplads

Det er ikke helt billigt, hvis man vil indfri drømmen om et hus til søs.

Bobåden, der ligger til på Skydebanevej 40 i Aalborg, er prissat til 4,3 millioner kroner, så det kan godt være, man skal have den helt store salgstale klar overfor banken.

Bådplads følger ikke med ved køb, og I bestemmer selv, hvor du I vil en fast plads.

Men der er mulighed for at fortsætte med at høre til på bådplads 6-90 ved Skydebanevej 40, hvor båden befinder sig nu, som har flere gode fordele.

Rent van(d)vid: Kæmpe husbåd er netop sat til salg
Foto: Thorkild Kristensen
Rent van(d)vid: Kæmpe husbåd er netop sat til salg
Foto: Thorkild Kristensen

“Fra pladsen kan man se Egholm-færgen, Limfjordsbroen og hele området imellem og længere ud. I er tæt på friluftsbadet i Aalborg og på street food-området, ligesom der er hundepark med legeplads i ganske kort afstand.

Og i øvrigt tager gåturen til centrum af Aalborg bare fem minutters tid. Selve havnen har en rolig og afslappet karakter; måske knap så stille som beliggenheden for enden af en blind vej i villakvarteret, men alligevel lidtderhenad, bare toppet med vidunderlig vandudsigt,” lyder det i salgsopstillingen fra Thorkild Kristensen.

Man skal heller ikke være bange for, at man ikke kan binge sin yndlingsserie, eller at spillet lagger, når der skal games.

Internetforbindelsen på båden er nemlig lavet til, at hele familien kan surfe løs og se serier på samme tid.

I det hele taget spiller det hele max. Se og læs mere om bobåden her.

Se også flere billeder af båden her:

Rent van(d)vid: Kæmpe husbåd er netop sat til salg
Foto: Thorkild Kristensen
Rent van(d)vid: Kæmpe husbåd er netop sat til salg
Foto: Thorkild Kristensen
Rent van(d)vid: Kæmpe husbåd er netop sat til salg
Foto: Thorkild Kristensen
Rent van(d)vid: Kæmpe husbåd er netop sat til salg
Foto: Thorkild Kristensen
Rent van(d)vid: Kæmpe husbåd er netop sat til salg
Foto: Thorkild Kristensen
Rent van(d)vid: Kæmpe husbåd er netop sat til salg
Foto: Thorkild Kristensen
Rent van(d)vid: Kæmpe husbåd er netop sat til salg
Foto: Thorkild Kristensen
Rent van(d)vid: Kæmpe husbåd er netop sat til salg
Foto: Thorkild Kristensen

Del artikel

Andre læser også