Stor guide til SMS lån

Skrevet af: Redaktionen

Kan du heller ikke helt finde rundt i de mange typer af lån, der findes i dag?

Så er du langt fra den eneste, for det kan være utroligt svært at finde hoved og hale i forbrugslån, kviklån, SMS lån og de mange andre typer af lån, du kan vælge imellem.

I denne guide vil du blive gjort klogere på SMS-lånet, så du ved, hvad der kendetegner det, og så du kan finde ud af, om det kunne være noget for dig.

Et lån, der kan tages over mobilen

Som navnet måske antyder, er SMS-lånet et lån, som du kan tage over mobilen. Du skal nemlig blot sende en ansøgning, som du underskriver med dit NemID, og herefter vil du blive godkendt eller afvist i løbet af få minutter.

I og med at du ikke skal bruge andet end din mobil for at kunne ansøge om et SMS-lån, er det en nem måde at låne penge på, og det kan gøres, selv når du er på farten.

Hurtigt og nemt

At SMS-lånet både er hurtigt og nemt hænger sammen med, at det kan tages over mobil. Fra du ansøger om lånet, til pengene er på din konto, kan der gå mindre end en time, og derfor er det et fordelagtigt lån, hvis du står i en akut situation, hvor du mangler penge .

Kan blive dyrt på længere sigt

Selvom der er mange fordele ved SMS-lånet, er alt desværre ikke rosenrødt.

SMS-lånet kan nemlig ende med at være en dyr fornøjelse, da det ofte er forbundet med meget høje renter.

Derudover er løbetiden tit kun på 1-3 måneder, hvilket er kortere end for de fleste andre lånetyper. Det vil altså sige, at der er en kort tilbagebetalingsperiode, og at det derfor kan være svært at nå at betale pengene tilbage til tiden.

Hvad kan SMS-lånet bruges til?

SMS-lånet bliver som regel brugt som et forbrugslån, og det er derfor op til dig, hvad pengene skal bruges på.

Tit bliver SMS-lånet brugt til uforudsete udgifter, som hvis du får en uventet regning, eller hvis din mobil pludselig går i stykker. Her har du nemlig et akut behov for penge, da du f.eks. ikke kan klare dig ret længe uden en telefon og derfor hurtigt skal have skaffet dig en ny.

Selvom SMS-lånet typisk bruges til akutte situationer, kan det i princippet også bruges på materielt forbrug, som du bare ikke har tålmodighed til at vente på, at du får råd til. Det kan være alt fra et par nye sko, en højtaler eller noget helt tredje.

Hvis du har planer om at bruge SMS-lånet på fornøjelser eller materielt forbrug, kan du dog med fordel undersøge, om en anden lånetype mon ikke kunne være endnu bedre, billigere og mere hensigtsmæssig til formålet. Det kunne eksempelvis være et forbrugslån, der nemlig ofte har en lidt lavere rente samt en længere løbetid, hvilket gør det nemmere at betale lånet af.

Overvej lånet grundigt

Du bør altid overveje det grundigt, inden du tager et lån. Hvis lånet er en forhastet beslutning, som du måske ikke helt har råd til, kan det nemlig give dig problemer på længere sigt. Derfor er det altid en god idé at låne med omtanke og aldrig at låne mere, end hvad du har mulighed for at betale tilbage.

Hvis du vælger at gå lånevejen, er det et must at undersøge markedet nøje, så du kan finde den mest hensigtsmæssige løsning.

Her kan du bruge en sammenligningstjeneste til bl.a. at undersøge lånenes ÅOP (årlige omkostninger i procent) samt deres løbetid.

På den måde kan du hurtigt danne dig et overblik over dine muligheder og få et indtryk af, hvor du kan få den bedste løsning.

Er lånet din eneste løsning?

I nogle – og særligt i akutte – situationer virker lånet som den eneste løsning, og det kan være svært at finde på alternativer. Andre gange kan du dog godt komme uden om at skulle tage et lån og i stedet gøre andre ting for at få flere penge på kontoen.

Det kan eksempelvis være, at du kan skrue lidt op for din arbejdsmængde, eller at du kan leve lidt billigere i en periode. Det kan også være, at du har noget skrammel liggende, som du ikke bruger eller har glæde af, og som du derfor lige så godt kan sælge ud af.

Det er ikke sikkert, at du kan nå langt nok med disse alternative løsninger, men det er under alle omstændigheder værd at overveje, om de kan rykke på noget.

Er du blevet klogere?

Du er nu – forhåbentlig – blevet klogere på SMS-lånet og ved, hvad det indebærer, samt hvornår det kan være en god løsning. Det betyder, at du, hvis du står i en akut pengesituation, hurtigt kan beslutte, om du vil tage et SMS-lån eller ty til en anden løsning.