Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gik verden rundt: Facebook- og Instagram nedbrud skabte stor forvirring

Af Michael Qureshi

Tirsdag eftermiddag blev to af verdens største sociale medier ramt af et omfattende nedbrud.

De fleste brugere på Facebook oplevede, at de var blevet logget ud af deres konto.

Mange forsøgte derfor at nulstille deres adgangskoder eller troede at de var blevet hacket.

På Instagram stoppede alle nyheder i feedet med at blive opdateret, og det samme var tilfældet med stories i toppen af app’en.

Metas tredje store kanal Whatsapp var også hårdt ramt af nedbruddet.

Andre sociale medier oplevede mange besøg

På kort tid oplevede man på siden Down Detector, at over en halv million mennesker rapporterede om nedbrud og problemer.

Hos Meta var man nødt til at bekræfte de store problemer hos konkurrenten Twitter/X ejet af Elon Musk.

Der var i hvert fald masser af liv og glade dage på platforme som X og Reddit.

Klokken 18.30 skulle de fleste være tilbage på Facebook og Instagram ser ud til at fungere igen.

Meta har forklaret nedbruddet med en teknisk fejl.

Mange spekulerede ellers i, at Meta var blevet hacket af en større organisation eller et land.

“Det viser bare, hvor afhængige vi er af de der services.

Det er en stor del af verdens kommunikation, der enten kører via messenger eller whatsapp. Om det så skyldes en fejl eller et angreb er nok for tidligt at sige noget om lige nu,” siger Jens Myrup Pedersen (Professor ved Institut for Elektroniske systemer) fra Aalborg Universitet til Ekstra Bladet.

Del artikel