Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor forvirring: Aalborg Zoo åbner alligevel ikke 1. maj

Af Emil Kjær Jørgensen

Mandag kunne vi fortælle den glædelige nyhed om, at det fra 1. maj igen bliver muligt at opleve de vilde dyr i fire af landets største zoologiske haver og dyreparker, når Aalborg Zoo, Givskud Zoo, Odense Zoo og Zoologisk Have i København genåbner.

Beslutningen om igen at byde gæster indenfor var truffet efter, at Rigspolitiets retningslinjer er blevet opdateret.

Men nu har Aalborg Zoo meldt ud, at de alligevel ikke åbner 1. maj.

“Øv, vi havde glædet os, men vi åbner alligevel ikke 1. maj.

Onsdag aften meldte to ministre ud, sundhedsmyndighederne mener, at det vil være uhensigtsmæssigt at åbne zoologiske haver 1. maj, og Rigspolitiets retningslinjer, som indtil da havde tilladt en åbning, blev ændret,” skriver Aalborg Zoo blandt andet på Facebook.

I går var erhvervsminister Simon Kollerup (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) ude at advare om at åbne de danske zoologiske haver. Det skrev B.T.

“På nuværende tidspunkt er det således sundhedsmyndighedernes vurdering, at det af hensyn til at undgå ukontrolleret smittespredning vil være uhensigtsmæssigt at åbne forlystelsesparker og zoologiske haver, som hidtil har været lukket.

Udmeldinger de seneste dage bærer præg af en forventning om, at forbuddet mod at forsamles flere end 10 personer, som også gælder inde i for eksempel en forlystelsespark, vil blive ophævet efter den 10. maj. Det er imidlertid for tidligt at sige noget om på nuværende tidspunkt,” skriver Simon Kollerup ifølge B.T til Ritzau.

Opbakning til sundhedsmyndighederne

“Vi åbner naturligvis ikke, når sundhedsmyndighederne ikke finder det sikkert. Vi bakker fuldt ud op om deres vurderinger og følger dem fuldstændig, som vi har gjort indtil nu,”

Vi havde gerne været denne forvirringen foruden, men ser fremad og håber nu på et godt samarbejde med myndighederne om, hvornår en åbning er mulig,” slutter Aalborg Zoo

Del artikel

Andre læser også