Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fyldt med aktiviteter: Stor familiefestival indtager Kildeparken

Kildeparken-1024x683
Foto: Simone Kjølby Christensen

For ottende gang er det tid til en helt særlig festival her i Aalborg, men denne gang kommer det til at foregå i helt nye klæder.

Aalborgs ottende bæredygtighedsfestival, der er arrangeret af Aalborg Kommune og Grønt Aalborg, går i år under navnet Familiedag i Kilden og løber af stablen lørdag den 5. oktober kl. 10-15.

Her bliver Kildeparken fyldt med aktiviteter for både børnefamilier, unge, singler, par og faktisk bare alle, der er nysgerrige på en ekstraordinær lokal oplevelse.

“Du kan både lytte, se, smage, røre, få pulsen op og fordybe dig, når vi samles om at gøre bæredygtighed og grøn omstilling helt nærværende for dig og din hverdag,” skriver arrangørerne på Facebook.

Der er rig mulighed for at smage sig igennem Nordjylland, da parken også kommer til at blive fyldt med lækre madboder.

Motor Mille, Løvens Hule og Bæredygtighedsprisen

Derudover kan du opleve alt fra danseshow med børnefavoritten Motor Mille, Løvens Grønne Hule, hvor man pitche en grøn ide for lokale løver, og så bliver Bæredygtighedsprisen for både erhverv og lokale ildsjæle traditionen tro overrakt.

Sidst men ikke mindst lover arrangørerne at slutte af med en musikalsk overraskelse.

  • Programmet på Grøn Scene:
  • Kl. 10.00:  AAU laver spektakulært kemishow
  • Kl. 11.00:  Danseshow med Motor Mille
  • Kl. 12.00: Klimakyssets klimateater af børn for børn
  • Kl. 13.00:  Løvens Grønne Hule for lokale grønne virksomheder, som pitcher for lokale løver
  • Kl. 14.00:  Bæredygtighedsprisen for både erhverv og lokale ildsjæle overrækkes samt en musikalsk overraskelse, som tak for i år 

I resten af parken kan du prøve deres nye cykellegeplads (husk cykel og hjelm) eller give den gas i halmlegeland, hvor der er plads til at børn og barnlige sjæle kan tumle rundt.

Du kan opleve udstillinger, som inspirerer til bæredygtig handling under flere forskellige temaer blandt andet Mit Hjem, Mit Køkken, Min Have og Min Rejse og opleve en masse uventede happenings, adrenalinfremkaldende aktiviteter og tankevækkende kunstinstallationer.

Deltag i begivenheden på Facebook, og hold dig orienteret når de løbende opdaterer programmet.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.