Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gode nyheder: Stor Fætter BR butik genåbner i Aalborg

Af Michael Qureshi

Det var ualmindeligt triste nyheder, da Fætter BR og Toys R’ Us lukkede ned landet over efter ejergruppen gik konkurs.

Det betød blandt andet, at lyset blev slukket i den ellers nyligt åbnede store Fætter BR i to etager i Algade i den ene af Aalborgs gågader.

Men nu er der godt nyt. Salling Group meldte forleden ud, at de genåbner 25 af butikkerne, og nu kan man se på et skilt på facaden, at det gælder butikken i Algade 9.

Den åbnede 27. oktober 2017 som en af landets største og flotteste Fætter BR-butikker, og det var en skam for hele Aalborgs gågademiljø, da den drejede nøglen om.

“Glæd jer. Jeg er snart tilbage.” står der på et skilt, som er sat op på butikkens facade i ejendommen, som er ejet af City Ejendomme Aalborg.

Suppleret med “Udsalg og andre gode tilbud”.

Så man kan roligt konstatere, at den store Fætter BR får stort comeback meget snart. Åbningsdatoen har dog ikke været muligt for MigogAalborg at få bekræftet hos Salling Group.

Gode nyheder: Stor Fætter BR butik genåbner i Aalborg

Fastholder et univers for legetøj

Administrerende direktør i Salling Group Per Bank ser frem til åbningen af de første BR-butikker.

“Med en landsdækkende BR-kæde og en stærk webshop sikrer vi, at der fremover bliver et univers, hvor man kan købe legetøj. Det ligger os meget på sinde, at børn fortsat kan have gode oplevelser med legetøj i fysiske butikker, og at legetøj forbliver en del af danskernes hverdag,” siger Per Bank.

I december annoncerede TOP-TOY lukning af samtlige Toys’R’Us- og BR-butikker i Danmark, efter at virksomheden gik konkurs.

Efterfølgende indgik Salling Group, der blandt andet står bag kæderne Bilka, føtex, Netto, Wupti.com og Salling Stormagasiner, en aftale med kurator i konkursboet om køb af TOP-TOY’s samlede danske varelager samt rettigheder til at anvende BR-navnet på det danske marked.

25 butikker placeres bredt i Danmark

Salling Group har efterfølgende uafhængigt af konkursboet påbegyndt individuel forhandling med udlejere landet over om ledige butikslokaler.

Åbningen af de nye BR-butikker kan finde sted i lejemål, der tidligere har huset legetøjsbutikker men kan også ske i øvrige eksisterende eller nyopførte lejemål.

De kommende ca. 25 butikker forventes placeret bredt på tværs af Danmark, dog i første omgang ikke på ikke-brofaste øer.

Del artikel

Andre læser også