Stor aktion i gang: Leder efter forsvundet kvinde
Opdatering kl. 20.15:
Kvinden er fundet død i Limfjorden. Seneste nyt her.
____
Mandag aften er der stor tilstedeværelse af både politi og beredskab ved Havneområdet i Nørresundby.
En større eftersøgning af en 52-årig kvinde er i fuld gang.
Beredskabet har både droner samt en helikopter i luften.
Sidst set på Havnegade
Politiet har samtidig hunde i afsøgning i området.
Det oplyser Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

Overfor B.T. har Nordjyllands Politi yderligere oplyst, at kvinden sidst er set omkring Havnegade i Nørresundby.
Familien har meldt hende savnet i løbet af mandagen.
“Det er en bekymring fra de pårørende, der gør, at vi søger i det område, hvor hun sidst er set, og det er desværre omkring vandet,” siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen, til B.T.
Han fortæller, at en helikopter er sendt i luften, mens folk fra beredskabet søger efter kvinden fra både på vandet.
Politiet står for eftersøgningen på land.
Nordjyllands Politi har klokken 18.25 udsendt et signalement samt et billede af kvinden.