Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hurtigere adgang til træning: Stor donation skal hjælpe borgere med åreforkalkning

Foto: Aalborg Genoptræning
Foto: Aalborg Genoptræning

Målrettet træning med hjælp fra fysioterapeuter nedsætter smerter, øger livskvaliteten og kan forebygge indlæggelser for mænd og kvinder med åreforkalkning i benene.

Nu kan borgere i Aalborg hurtigt komme i gang med træningen på grund af en stor donation fra Melsen Fonden.

Aalborg Genoptræning har nemlig modtaget knap 100.000 kr. fra fonden.

Med en donation på præcis 99.600 kr. fra Melsen Fonden kan Aalborg Genoptræning nu udvide sit tilbud om gangtræning til borgere med åreforkalkning i benene – en lidelse, der giver smerter, træthed og kramper i benene som følge af nedsat blodgennemstrømning.

3-5 procent af borgere over 60 år bliver ramt af åreforkalkning i benene, men superviseret gangtræning under kyndig vejledning af fysioterapeuter gør en stor forskel for borgerne, lyder det i en pressemeddelelse.

Alle kan blive ramt

Donationen fra Melsen Fonden gør det muligt at indkøbe nye løbebånd til de træningsforløb, som Aalborg Genoptræning tilbyder, og borgere med åreforkalkning i benene i Aalborg Kommune kan derfor hurtigere få adgang til dokumenteret, effektiv træning.

“Vi ved fra flere undersøgelser, at målrettet gangtræning er utroligt vigtig, når borgere har åreforkalkning i benene, og borgerne skal i gang med at træne så hurtigt som muligt. Derfor har donationen fra Melsen Fonden stor betydning.

Forløbet hos os forbedrer deres gangfunktion, reducerer smerter og forbedrer livskvaliteten,” siger Gitte Hørslev Knudsen, der er chef for Aalborg Genoptræning.

Hun tilføjer, at alle kan blive ramt af åreforkalkning i benene, når de bliver ældre, men eksempelvis rygere, personer med sukkersyge eller forhøjet kolesteroltal kan have en større risiko end andre.

Kvinder og mænd med åreforkalkning risikerer i værste fald operation – og måske endda en amputation – hvis de ikke i tide kommer i gang med træningen. Derudover øger åreforkalkning risikoen for blodpropper i hjertet og hjernen med 30 procent.

“Der er ingen tvivl om, at træningen giver borgerne bedre livskvalitet, fordi deres smerter bliver mindre, og fordi de kan genoptage daglige gøremål og deltage i sociale aktiviteter, som ellers var blevet svært for dem på grund af åreforkalkningen i benene,” siger Gitte Hørslev Knudsen.

Pengene gavner mange borgere

Hos Melsen Fonden prioriterer bestyrelsen blandt andet at støtte sundhedsprojekter, der bidrager til forebyggelse.

“Vi har valgt at støtte Aalborg Genoptræning, fordi rigtig mange borgere med gangbesvær kan få gavn af det målrettede træningstilbud.

Det er en indsats, der både styrker sundheden og gør en konkret forskel i hverdagen for den enkelte, og vi vil gerne bidrage til, at flere borgere får mulighed for at træne, da træning kan medvirke til, at færre har behov for at blive indlagt for deres lidelse,” siger Anker Laden-Andersen, der er bestyrelsesformand i Melsen Fonden.

Træningsforløbene er tilrettelagt som intervaltræning på løbebånd tre gange ugentligt i minimum tre måneder.

Aalborg Genoptræning har set mange eksempler på, at borgere efter 12 uger kan gå tre gange så langt, som de kunne, før de begyndte at træne. Erfaringerne fra Aalborg suppleres af talrige undersøgelser, der viser, at træningen har stor effekt.

“Vi kan se, at borgerne hurtigt bliver i stand til at gå længere distancer, end da de kom, og det skyldes ikke mindst den vejledning, som de får af fysioterapeuterne.

Mange borgere begynder selv at gå ture, når de er færdige med at træne hos os, og nogle af dem danner gå-grupper, mens andre fortsætter i et træningscenter eller på et af vores aktivitetscentre. Det vigtigste er, at de får sig rørt, og helst mindst 30 minutter om dagen,” siger Gitte Hørslev Knudsen.

Aalborg Genoptræning har arbejdet systematisk med denne type træningstilbud i cirka fem år.

Henvisning til Aalborg Genoptræning sker gennem egen læge.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.