Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spar op til 80 %: Stor børnebutik åbner i Aalborg

Af Ane Johanne Damgaard

Siden 2017 har børnebutikken solgt legetøj fra deres online-shop.

Barato har haft fokus på kalendergaver og julegaver til børn blandt andet i form af julekalendere fyldt med legetøj.

Efterspørgslen på pakkeløsningerne har indtil videre været enorm.

Derfor har Mads Sørensen, der er indehaver af Barato nu valgt at åbne en stor børnebutik i City Syd fra lørdag den 5. oktober og indtil jul.

De har lejet det gamle Guld og Rod, og i de lokaler vil de sælge alverdens legetøj og børnetøj med store besparelser på helt op til 80 procent.

Prøver et helt nyt format af

Barato er en Aalborg-virksomhed, der blandt andet er sponsor i AaB. Du har indtil videre kun kunnet finde dem online, men nu prøver de et helt nyt format af og laver en pop-up shop op til julen 2024.

Et af deres helt store produkter er deres pakkekalendere, hvor man kan vælge mellem forskellige varianter og få en, der passer lige til det barn, man har derhjemme.

Spar op til 80 %: Stor børnebutik åbner i Aalborg

Hvis der for eksempel kommer en mor ind, som har en dreng på 4 år, kan hun finde julekalenderen, der hedder “Dreng 3-5 år”. Men herudover kan hun også se præcis, hvad der er i den, da lågerne står åbne inde i butikken, så hun kan vurdere, om det er noget for hendes søn.

Ellers har de også et kæmpe udvalg af legetøj, så man nemt kan sammensætte en julekalender, der passer spot on.

Spar op til 80 %: Stor børnebutik åbner i Aalborg

Og som noget nyt får de også en hel masse lækkert børnetøj i deres nye butik.

“Vi har alle licenserne i forhold til børnetøj, så vi kommer til at have både Disney, Paw Patrol og Gurli Gris og klassiske mærker som Wheat, That’s Mine, ME TOO og Small Rags ,” fortæller Mads Sørensen.

Udover at sælge børnetøj og legetøj, kommer de også til at lave forskellige aktiviteter for de børn, der kommer forbi – det kunne blandt andet være ansigtsmaling, en tryllekunstner eller noget helt tredje.

De kommer til at oprette en begivenhed, hvor man kan deltage i konkurrencer op til åbningen og følge med i, hvad der sker i butikken.

Barato åbner i City Syd den 5. oktober kl. 10, og herefter kommer de til at have åbent alle hverdage fra kl. 09-17.30 og weekender fra kl. 10-16.

Del artikel