Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flere veje i Aalborg er ramt: Kæmpe blokade-aktion i gang lige nu

Af Michael Qureshi
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

Opdateret: d. 15. maj 2023 kl. 08.05

Skal du på job i bil mandag morgen, kan det godt være, at du rammer ind i ekstra meget morgentrafik.

Over hele landet er der iværksat en større blokade fra utilfredse lastbilchauffører, og det påvirker blandt andet trafikken i og omkring Aalborg.

Ifølge Nordjyllands Politi er flere tilkørsler ved Limfjordstunnelen blevet blokeret af store lastbiler.

Det kommer til at skabe en del kødannelse, da biler enten skal bruge noget tid på at passere lastbilerne eller ligefrem finde alternative veje videre.

Flere vil komme til

Det ventes at der kommer flere lastbiler til i løbet af mandagen, og der er ingen tidshorisont meldt ud omkring demonstrationen.

Politiet er i fuld gang med at uddele bøder til lastbilchaufførerne.

Chaufførerne vil udtrykke deres utilfredshed med regeringens planer om at gennemføre en vejafgift for lastbiler, der kører på benzin eller diesel i 2025.

Det var ellers planen, at flere hundrede vognmænd ville blokere vejene i dag, men torsdag trak arrangørerne sig og aflyste demonstrationen, da de på et møde med politiet fandt ud af, at aktionen ikke kunne gennemføres lovligt.

Alligevel forventes det, at enkelte vognmænd i dag vil at trodse loven og skabe problemer for morgentrafikken.

Her er status mandag morgen

Nordjyllands Politi har netop givet en opdatering på Twitter over nuværende blokader i området.

Det drejer sig om:

  • Kridtsvinget ved Rørdalsvejs
  • Skibe blokerer ved havnen i Frederikshavn
  • Til- og frakørslen ved Vestbjerg er blokeret
  • Skalborg Bakke
  • Sydgående Egnsplanvej
  • Støvring Nord i begge retninger
  • Egnsplanvej Nord
  • Vodskov Syd
  • Støvring Syd

En del motorvejstilkørsler fra Vrå til Hobro syd er ifølge Nordjyllands Politis seneste opdatering også blokeret.

De fortæller videre, at der kan være åbne tilkørsler, men anbefaler, at man ellers finder alternative veje.

Demonstrationerne forventes at flytte sig løbende.

Se seneste status på Vejdirektoratets trafikinfo-side her.

Del artikel

Andre læser også