Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor Aalborg-restaurant udvider: Åbner en wok-restaurant

Af Michael Qureshi

Har man været i biografen i City Syd eller bare på shoppingtur, så kender man nok helt sikker til den store kinesiske restaurant Tian Fu i Shoppen.

Det var i januar 2019, at Tian Fu åbnede som kæmpe buffetrestaurant med forskellige kinesiske retter, mongolian barbecue og sushi.

I forvejen har ejerne Golden Palace i Holstebro, så det var erfarne kræfter, der rykkede til Aalborg. Noget tyder på, at der trods Corona-krisen er mod på meget mere her i Aalborg.

Begge restauranter ligger i Shoppen

For nu afslører folkene bag Tian Fu, at de åbner endnu en restaurant i Aalborg. Den kommer faktisk til at ligge ganske tæt på Tian Fu, for de rykker op på 1. sal i Shoppen med en ny wok-restaurant.

Restauranten skal hedde Wok on Top og ligger når man kommer op af rulletrapperne ved Kochs Kaffebar, og hvor der tidligere har ligget et woksted samt fitnesscenter.

Hos Tian Fu afslører de ikke så meget info endnu, men der er mere information om konceptet og åbningsdato på trapperne.

“Vi åbner snart en wok restaurant/take away på 1. sal i Shoppen, Aalborg SV.

Her kan du skræddersy din helt egen wokboks af friske råvarer. Du kan tage din wokboks med eller spise i den nye restaurant.

Nemt, hurtigt og lige efter dine ønsker,” lyder det fra Wok on Top.

Shoppingcenteret Shoppen rykker sig derfor yderligere på spisefronten, hvor de i forvejen har steder som Tian Fu, Holy Cow, Bogø Sandwich og Kochs Kaffebar.

Hvad: Wok on Top åbner
Hvor: Shoppen i City Syd
Hvornår: Snart – endelig åbningsdato ikke meldt ud

Aalborg Sushi Festival er tilbage

Prøv 22 stykker fra nyåbnede Yummi for 115 kr. eller gourmetmenuen fra Karma Sushi på 20 stk. for 210 kr. Se alle steder der er med og deres menuer lige her

Stor Aalborg-restaurant udvider: Åbner en wok-restaurant

 

Del artikel

Andre læser også